Annonce
Ugeavisen Struer

Lisbeths tilbud til forældre: Jeres børn kan gå i hjemmeskole her hos mig

Sådan kan det også se ud, når man skal lære om bogstaver. Foto: Morten Stricker
Det var engang et alderdomshjem. Nu er det Lisbeth Micha Hansens privatbolig, hvor hun har etableret en hjemmeskole, lidt som man kendte landsbyskolerne i gamle dage.

Thyholm: 1. oktober 2020 tog 56-årige Lisbeth Micha Hansen første skridt ud i en drøm, hun har haft i en rum tid.

Hun købte et tidligere plejehjem i Uglev på Thyholm, eller alderdomshjem, som det hed dengang.

At det lige blev Uglev, handler mest af alt om det 210 kvadratmeter store hus og den 5000 kvadratmeter store grund, som hører til.

Annonce

- Jeg købte det sammen med min kæreste, som bor på Færøerne. Han er også lærer og kommer herned, når han er færdig med sit arbejde der, fortæller Lisbeth Micha Hansen.

Hun kommer selv fra Grindsted og er uddannet lærer og terapeut.

- Det var egentlig min intention, at førstesalen skulle bruges til kursuslokaler, forklarer tilflytteren:

- Det begyndte jeg at indrette til, men så her efter nytår kunne jeg læse på Facebook, at der var flere og flere forældre, som syntes, det havde været hårdt det her med deres børn i skolen.

Forældre, som havde lyst til at trække børnene ud, men stod i et dilemma.

- Hvad kan jeg selv gøre? Jeg er ikke uddannet. Jeg har ikke den tid, der skal til, fortæller Lisbeth Micha Hansen.

Den gamle drøm

Corona-situationen, hvor børnene havde siddet hjemme, var prikken over i'et i forhold til, at disse forældre gerne ville noget andet for deres børn.

Den tanke jonglerede Lisbeth Micha Hansen lidt med og kom frem til, at kurserne på førstesalen, som foregår i weekenderne, godt kunne suppleres af noget i hverdagene.

- Det var egentlig en gammel drøm, jeg havde pakket væk, som på den måde blev hevet op, forklarer hun:

- Jeg har ad flere omgange haft drømmen om at skabe min egen lille skole og lave undervisning på den måde, jeg mener, er god for børnene.

Nu skulle det så være, og det er faktisk gået ret stærkt.

- Når jeg delte mine tanker om det i grupper om børn, var folk helt vilde, og en af mine studiekammerater skrev; "Jamen, det var jo det, du drømte om dengang. Hvor er det dejligt."

Når man spørger Lisbeth Micha Hansen til hjemmeskolen, som man meget vel kan kalde hendes projekt, er det vigtigste nærhed.

- Der er kommet så meget fokus på fagligheden, at nærheden smutter. Helt nede i de små klasser skifter de lærer hele tiden, siger hun og tilføjer:

- Der er mange skift for eleverne på en skoledag.

Annonce

Alt for stort

Lisbeth Micha Hansen har arbejdet som lærer i en del år og gør det også nu som vikar.

- Der er en gruppe børn, som sagtens kan arbejde med det her, og hvis man generaliserer meget, har de fleste piger nemmere ved det end drenge, siger hun.

Men der er altså også nogle, som har brug for andre rammer for at kunne udfolde sig, mener Lisbeth Micha Hansen.

- Det hele er så stort, og der er så meget, som skal passe sammen, for at man kan lave de der spændende ting, som er gode for børnene, siger hun:

- Her kommer de ind ad døren, og jeg laver et dagsprogram. Jeg behøver ikke skulle få det til at passe med 45 minutter, og det kan hele tiden justeres.

Og så er der en tryghed i, at man ikke er flere.

Lisbeth Micha Hansen har startet en hjemmeskole, hvor man simpelthen køber sig til hendes hjemmeundervisning. Foto: Morten Stricker

Aktuelt har Lisbeth Micha Hansen to elever på deltid, hvor resten af undervisningen så foretages af deres forældre.

Når hun for alvor slår dørene op efter sommerferien, vil der maksimalt kunne være 12 elever i hendes hjemmeskole.

Annonce

Hele bidder, tak

Nu må tiden imidlertid vise, hvordan det hele kommer til at spænde af, og om der muligvis også bliver brug for at ansætte en pædagog.


Jeg har ad flere omgange haft drømmen om at skabe min egen lille skole og lave undervisning på den måde, jeg mener, er god for børnene.

Lisbeth Micha Hansen, 56 år, Uglev


Skal man gå lidt nærmere ind i, hvad det egentlig er for et tilbud, Lisbeth Micha Hansen bringer til området, så ligger det et sted midt i det hele.

Det er ikke et specialtilbud, man skal visiteres til, og det er ikke en almindelig folke- eller friskole.

Det er et tilbud, hvor forældrene betaler, hvad det koster at få hende til at undervise deres børn.

- Jeg tænker meget helhedsorienteret i min undervisning. Hvis vi skal kunne forstå vores verden, skal vi ikke have den i fag og bidder, siger Lisbeth Micha Hansen:

- Vi er nødt til at forstå verden i sin helhed, og jeg synes, vi skal tage udgangspunkt i det praktiske, det fysiske, det konkrete og så træne derudfra.

Som et eksempel fortæller hun om et par højbede, de to drenge i hendes skole har lavet.

- De har selv bygget de her små kasser og for at kunne det, skal de jo måle op, og så er de nødt til at lære noget om centimeter og meter.

Det blev fulgt op af læring i jordtyper, og hvad planter behøver for at blive mere end et frø.

- Det er integreret, så læringen bliver i helheder, forklarer Lisbeth Micha Hansen.

Annonce

Det tyske problem

Men kan man så bare alt, hvad børn skal lære i skolen som enkeltperson, vil nogle nu nok spørge?

- Nej, men jeg er så heldig, at jeg er uddannet i den helt gamle ordning, hvor vi blev uddannet inden for alle fag til og med 6. klasse, siger Lisbeth Micha Hansen:

- Der er en kæmpe ressource i at kunne noget omkring alle fag, men når jeg kommer over 6. klasse, vil der være huller. Fysik, kemi og tysk, så får jeg problemer.

Til at løse dem vil der blive hyret eksterne kræfter ind, lyder det fra Lisbeth Micha Hansen.

Hun erkender gerne, at det nye tilbud ikke er det, hun selv kalder den akademiske vej, men eleverne kommer til at lære det, de skal, hvilket der i øvrigt bliver ført tilsyn med.

- Når forældre melder ind til kommunen, at nu hjemmeunderviser de, så er der tilsyn, og på den måde kommer jeg ind under tilsynet.

En mere praktisk tilgang er en af metoderne i den nye hjemmeskole på Thyholm. Foto: Morten Stricker

Et af målene i Lisbeth Micha Hansens hjemmeskole er at gøre eleverne så selvkørende, at de altid selv kan opsøge informationer.

- Så har de et fundament og ved, hvordan de skal gribe ting an. De lærer at undersøge og udforske. Det er den vigtigste ressource sammen med helhedsforståelsen, siger hun:

- Jeg har ført elever til eksamen. Man kører meget målrettet på eksamenerne, men det giver jo ikke nødvendigvis en dybere forståelse af tingene.

Annonce

Lockdown hjalp

Hvor mange, der efter sommerferien ender med at være i den nye hjemmeskole på Thyholm, ved Lisbeth Micha Hansen ikke endnu.

Det vil være muligt at købe sig til et helt og fuldt tilbud, men man kan også erhverve sig dele af det og så selv stå for resten som forældre, eventuelt med hjælp til materialer.

- Jeg tror, der findes nogle børn derude, som kan være problematiske i en stor sammenhæng, men hvor jeg så, når de kommer her, tænker, var der noget med dem?

Det var rammerne og ikke børnene, der skulle ændres på.

- Jeg kan se, at der er en gruppe børn i folkeskolen, som ikke hører under specialtilbud. Det er de ikke dårlige nok til, men de trives heller ikke i det, der er, siger Lisbeth Micha Hansen.

En af dem var hendes eget barnebarn, Eliasz på 10 år, der nu går hos "bedste", som han kalder hende, sammen med ligeledes 10-årige Philip.

- Eliasz har ikke trivedes i skolen, lige siden han startede i børnehaveklasse. Det har gået fra tåleligt til slet ikke at være tåleligt, fortæller Tereza Hansen, som er mor til Eliasz.

Efter blot tre uger i den nye skoleform kan hun se forandringer.

- Han var rigtig glad for hjemmeundervisningen under lockdown. Der faldt ro på ham, og jeg spurgte, om det var noget, han ville synes om, fortæller Tereza Hansen:

- Det ville bare være drømmen, lød svaret.

Annonce

Roen er vendt tilbage

Tereza Hansen, som er pædagog, blev faktisk selv undervist af sin mor - Lisbeth Micha Hansen, da hun som barn havde hende på den friskole, hun gik på.

- Jeg har selv prøvet det og lever endnu og har fået en uddannelse, siger hun med et smil:

- Det er noget, der sidder fast som gode tider. Jeg synes virkelig, hun tilbyder noget, der er brug for, og som jeg gerne vil støtte op om.

Tereza Hansen har tidligere arbejdet i et specialtilbud og mener ikke, at sønnen ville have passet ind der.

- Han falder lidt ned mellem to stole, for han har egentlig "bare" brug for at blive afstresset. Der er rigtig mange børn i folkeskolen og mange indtryk at skulle forholde sig til, siger hun:

- Når man er så mange børn samlet, skal man hele tiden finde ud af, hvor passer jeg ind socialt. Hvad, synes de andre, er sjovt, og hvad er ikke. Han var rigtig meget på overarbejde.

Det er han ikke længere. Nu har Eliasz fået noget i hænderne og lov til at bruge sin krop i stedet for hele tiden at skulle sidde stille på sin stol.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Ugeavisen Struer

Bageri er gået konkurs

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Struer

Blomsterbutik rykkede midlertidigt ind hos naboen - nu vil de ikke væk igen: - Det var bare en mega god idé fra dag ét

Ugeavisen Struer

Hvordan gør man?

Annonce