Lyngs: Bornholmerure, en telefonboks, en bog om Sovjetunionen, erotiske film på smalfilm, møbler, tæpperester og tapetruller.
Det er ingen overdrivelse, at der stort set findes alt på adressen Møllegade 12 i Lyngs.
Langfredag og påskelørdag bliver der holdt loppemarked i det, der engang hed Jensens Handelscenter, hvor der indtil for fem år siden var salg af stort set alt.
Forvent på ingen måde at finde noget nyt og moderne.
Støv og spindelvæv i lange baner. Utæthed over det meste. Regndråber fra loftet. At besøge Møllegade 12 er som at dykke ned i en tidslomme fra et godt stykke tid før årtusindeskiftet.
- Vi blev overraskede over, hvor meget der var i de tre huse, da vi overtog dem. Vi holdt allerede et loppemarked i oktober, hvor vi solgte ud af de mange forskellige ting. Nu gør vi det igen at få flere ting væk, siger Ulrik Wad Sørensen.
Han er en af fire lokale borgere i Lyngs, der sidste sommer dannede en lokal borgerforening og købte ejendommene med alt inklusive fra de seneste 40-50 år.
Meget arbejde
- Vi er helt klar over, at der er meget gammel skrammel, som vi kommer til at køre væk i sidste ende, men nu åbner vi for, at folk kan komme fobi i påsken og købe, hvis der er noget, de er interesseret i, siger Anders Graversen.
I bund og grund handler det om byfornyelse. Loppemarkedet skal skaffe penge, så det er muligt at købe flere af de faldefærdige huse og rive husene ned, så de ikke skæmmer indbyggere og gæster i Lyngs.
- Vi valgte at gå sammen for at være med til at forskønne byen og fjerne og nedbryde de mest forladte og grimme huse i landsbyen. Disse huse pynter virkelig ikke på byen, siger Ulrik Wad Sørensen, der selv bor med familien længere henne ad Møllegade.
- Når man har købt hus i Lyngs, er man stavnsbundet til området, så i sidste ende er det op til os selv at sørge for, at det ser nogenlunde ordentlig ud i byen, siger Ulrik Wad Sørensen med et smil.
De øvrige borgere i Lyngs har hilst det nye initiativ velkommen. Og de hjælper gerne til.
- Vi har mødt meget stor opbakning fra folk i byen. Men det er klart, at der er meget arbejde i det, men vi håber, at det ender med, at byen kommer til at se pænere ud, siger Anders Graversen.
Åbning
Det, der satte gang i foreningen, var, da Ulrik Wad Sørensens mor hørte, at afdøde bestyrer Walther Jensens søstre, der begge er oppe i 70'erne, ikke kunne overskue, hvad de skulle med stedet.
Og de to arvinger var i høj grad til at tale med.
- Det var helt uoverskueligt for dem at gøre noget ved stedet og al inventaret, og vi nåede heldigvis at få talt med dem, inden de fraskrev sig arv og gæld. Søstrene havde meget stor forståelse for vores idé med at ville forskønne byen. Det var helt afgørende for, at vi kom videre. Vi gav heller ikke noget for husene. Det kostede os kun 20.000 kroner for papirarbejdet, siger Ulrik Wad Sørensen, der i første omgang har kig på tre-fire huse, som senere kan købes af foreningen og nedrives.
Ulrik Wad, medlem af byfornyelsesgruppeVi valgte at gå sammen for at være med til at forskønne byen og fjerne og nedbryde de mest forladte og grimme huse i landsbyen. Disse huse pynter virkelig ikke på byen
Det første loppemarked i efteråret indbragte 80.000 kroner. Nu håber foreningen på, at der igen kan hentes penge, når der er åbent i fredag og lørdag i påsken.
Der er også samlet penge ind fra enkelte andre initiativer.
Hvis idéen om byfornyelse skal blive en realitet, er det imidlertid afgørende, at Struer Kommune vil støtte initiativet og nedrivningen af husene.
- Vi kan ikke gøre det uden hjælp fra Struer Kommune. Men jeg syntes, at vi selv har vist vejen. Der er mere arbejde i det, men vi har heldigvis mødt stor opbakning, så det giver lyst til at fortsætte, siger Ulrik Wad Sørensen.