Annonce
Ugeavisen Struer

Manden bag Danmarks største juleudstilling giver sin historie i Struer

Johnny Haugaard har tidligere vist, hvad han kan i kælderen under Aktivitetscenteret i Struer. Privatfoto
Johnny Haugaard er både blomsterkunstner og dekoratør - men hans liv er ikke stukket ud efter en lige snor. Det fortæller han om på Aktivitetscenteret i Struer.
Annonce

Manden bag landets største juleudstilling, multikunstneren, blomstermanden og dekoratøren Johnny Haugaard kommer tirsdag 28. januar på besøg på Aktivitetscenter Struer.

Han fortæller om sin egen historie i foredragsrækken ”Alle har en historie…”

At Johnny Haugaard kan trylle med forhåndenværende materialer fra naturen og få en kedelig kælder til at ligne Alladins hule med hjælp fra godt 20 engagerede lokale frivillige, kunne publikum se og beundre på Aktivitetscentret i Struer i forbindelse med udstillingsdagen "Lyd, Billede og Kunsthåndværk" i oktober måned sidste år.

Annonce

Struer fik en forsmag

I syv år drev Johnny Haugaard en blomsterforretning i Herning, men for et par år siden måtte han lukke. Og så skulle der ske noget helt andet. For Johnny Haugaard kan ikke sidde stille ret lang tid. I julen 2018 satte han den lille by Snejbjerg ved Herning på landkortet ved at forvandle en kæmpe lagerhal til et rent juleeventyr.

Et juleeventyr, som Johnny kaldte Danmarks Største Juleudstilling med titlen "A Dream Come True" og hvor folk valfartede til fra hele landet. Og det samme skete i julen 2019 – blot i større dimension – hvor han endnu en gang formåede at forvandle den store hal i Messecenter Herning til ren julemagi ved hjælp af godt 150 frivillige fra nær og fjern. Det var denne juleudstilling, man på Aktivitetscenter Struer fik en lille forsmag på i kælderetagen under centret.

Aktivitetscenteret venter fuldt hus og anbefaler, at man tilmelder sig snarest.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Struer

Grums i drikkevandet

Ugeavisen Struer

Det er ikke så ringe endda

Annonce