Struer: Region Midtjylland har forlænget varigheden af det midlertidige testcenter i Struer Energi Park, oplyser Struer Kommune på sin hjemmeside.
Dermed vil der være lettere adgang for borgerne i Struer at blive testet for Covid-19 frem til den 17. januar.
Det mobile testcenter har været åbent siden den 5. januar, og er altså nu foreløbigt forlænget til den 17. januar. Der er åbent mellem klokken 9 og 16 dagligt. For at få foretaget en coronatest, skal du bestille tid på forhånd. Det gør du på www.coronaprover.dk
Husk at medbringe sundhedskort, og tjek gerne https://www.rm.dk/om-os/aktuelt/corona/test-for-smitte-med-coronavirus/personer-uden-symptomer/ inden du tager hjemmefra, da åbningstidspunkter kan ændre sig med kort varsel, skriver kommunen.