Annonce
Ugeavisen Struer

Midtpunktet starter året med udsolgt koncert

Tørfisk tager bysbørnene Grandfætters og ;Marius Grønkjær med fra Thyborøn til Westehaws-festen i Midtpunktet. PR-billede
Næsten 550 gæster har købt billet til Æ Westerhawsfest med Tørfisk, Marius Grønkjær og Grandfætters fra Thyborøn
Annonce

HVIDBJERG: Midtpunktet Thyholm har kulturprogrammet for 2020 klar og vil med et godt blandet program forsøge at følge op på en nærmest utopisk god 2019. Første skud i bøssen 2020 er Æ’ Westerhawsfest med Tørfisk, The Grandfætters og Marius Grønkjær. Endnu engang har Midtpunktet ramt rigtigt og kan nu melde udsolgt til denne fest.

- Det er helt fantastisk, at vi allerede flere uger inden festen kan melde udsolgt. Da vi satte dette koncept i søen tilbage i juni, havde vi en forventning om at sælge mellem 300-400 billetter. Men udsolgt med næsten 550 er helt vildt. Vi glæder os til en musikalsk, humoristisk og festlig aften. Hallen skal nok blive pyntet op, så vi kan få den helt rigtige westerhawsstemning, siger Kristian Hedegaard, centerleder Midtpunktet.

Det er helt fantastisk, at vi allerede flere uger inden festen kan melde udsolgt med næsten 550 solgte billetter

Kristian Hedegaard, centerleder Midtpunktet

Annonce

Specialklassen er tilbage

Kulturprogrammet for 2020 er på plads og byder på lutter gode navne som Jesper Lohmann, Stig Rossen, the Beatles Revival og Specialklassen.

Det er tredje gang, Specialklassen besøger Thyholm og Midtpunktet. Både 2017 og 2018 fik de alle i Midtpunktets sal til at gå i latterkramper med deres 100 procent improviseret comedy show. Et show der aldrig er planlagt på forhånd og derfor former sig efter inputs fra publikum.

Den 29. oktober er de så klar til igen at improvisere på Midtpunktets scene. Specialklassen har lavet impro sammen i over 10 år og fik i efteråret 2019 fornyet opmærksom, da de på facebook gik viralt med en sketch omkring affaldssortering. 2,2 millioner visning har den improviserede sketch på nuværende tidspunkt.

Arrangementet med Specialklassen er igen gjort muligt via et samarbejde mellem Midtpunktet og Thyholm Skole. De tre rutinerede skuespillere og komikere vil allerede først på dagen indfinde sig i Hvidbjerg, hvor de med baggrund i de teknikker, som bruges i comedy og impro, vil lave et workshop- og teambuildingarrangement med Thyholm Skole ældste elever. De teknikker, som Specialklassen bruger til at få et enkelt ord til at leve på scenen, er bygget på samarbejds-teknikker. Det er netop de teknikker, som danner grundlaget specialklassens shows og deres workshops.

Vi glæder os til igen at tage imod tre af Danmarks sjoveste mænd - Kasper Gattrup, Kasper Le Fevre og Rasmus Søndergaard.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Struer

Venø Færgen fylder 10 år

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Struer

Har du set Max?

Ugeavisen Struer

Dagcentrene åbner op igen

Annonce