Annonce
Ugeavisen Struer

Mikkel O. måtte tage fra Tyskland uden pokal: Holdkammerats fejl blev dyr

Fredag og lørdag skal Mikkel O. Pedersen i aktion i mere hjemlige rammer, når de to næste afdelinger af "Danish Endurance Championship" afholdes på Padborg Park. Foto: Oana Schirach
Annonce

Tyskland: Når man kører sekstimersløb med to holdkammerater, så er man ikke altid selv herre over resultatet.

Det måtte Mikkel O. Pedersen sande i denne weekend, for selvom han var hurtig på Nürburgring, så blev en fejl særdeles kostbar.

Det var årets anden afdeling af GT World Challenge, i første afdeling på Imola havde holdet fået en tredjeplads, men denne gange måtte de tage hjem uden en pokal.

Efter holdet havde fået en ganske god start på løbet og var ved at køre sig op i top tre i klassen, var det italienske Andrea Rizzoli som endte med at køre holdets Porsche ud i sandet, da han bremsede for sent i et overhalingsforsøg.

- Vi var ikke færdige, men det var nu helt udelukket, at vi kunne komme på podiet. Vores Porsche kom til sidst ud af sandkassen, men vi havde sat to omgange til i forhold til de bedste i klassen. Dem kan man ikke bare indhente, siger Mikkel O. Pedersen i en pressemeddelelse.

Næste afdeling i GT World Challenge Europe bliver det legendariske 24-timersløb på Spa-Francorchamps-banen i Belgien. Det køres i den sidste weekend af oktober.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Struer

Oline ryster posen

Annonce