Annonce
Ugeavisen Struer

Morgensang og mini-brunch

Der er morgensang og minibrunch i Struer Kirke. Arkivfoto
Annonce

STRUER: Den næste højtid, vi kan glæde os til at fejre, er påske. Den indledes med Palmesøndag, som er søndag den 5. april, og varer til 2. påskedag den 13. april.

- Det indebærer, at vi ikke har morgensang og Mini Brunch i april måned i Struer Kirke. Forberedelse til påske kan vi tage hul på tirsdag den 3. marts kl. 10 i kirken, siger Poul Andreæ.

Morgensangen denne dag ledes af vores vikarpræst Annemette Hou Nielsen. Hun har valgt temaet: Påskelilje.

Den store salmedigter, Grundtvig, følte sig indimellem som en påskelilje. Lidt som ukrudt der vokser op af jorden og som ingen gad have. Og så skrev han en sang om påskeblomsten, som ingen gad have. "Påskeblomst, hvad vil du her", digtede han, "bondeblomst fra landsbyhave".

Det var lige netop sådan han havde det. Han følte sig lidt som påskeblomsten. Ikke lige så fin som rosen, kun en lille ukrudtsblomst som groede i golde egne.

Hvorfor har påskeliljen egentlig noget med påsken at gøre? Kom til morgensang og minibrunch og hør Grundtvig digte videre på denne smukke salme.

- Efter fællessang i kirken går vi i Menighedshuset. Der bliver der også lejlighed til at synge andre salmer og sange, som deltagerne foreslår. Enhver er velkommen. Jer, der er vant til at deltage, kan invitere en ven eller nabo med, lyder det fra Poul Andreæ.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Struer

Flere medaljer end dansere

Ugeavisen Struer

Ugens ord: Kig op

Annonce