Annonce
Ugeavisen Struer

Mr. Huset Arthur gentager succes

For 1000 kroner kan du få takeaway til to fra Den Glade Pingvin samt et gavekort på 1000 kroner til Mr. Huset Arthur. Arkivfoto: Morten Stricker

Struer: Under nedlukningen i marts sidste år havde Mr. Huset Arthur stor succes med en gavekort-ordning, der skulle lokke kunderne ind i byens butikker og skabe omsætning, selvom meget var nødt til at holde lukket.

Tiltaget blev en succes, og den succes vil Mr. Huset Arthur nu gentage. I denne uge kan man derfor bestille et gavekort til 1000 kroner, og med gavekortet får man tapas til to og en flaske rødvin fra Den Glade Pingvin som takeaway samt et gavekort til Mr. Huset Arthur på 1000 kroner, som kan bruges, når butikken må åbne igen.

- Det er et forsøg på at holde hjulene i gang og sige, at vi stadig er her, selvom vi ikke kan lukke kunderne ind lige nu, siger Heino Jensen, den ene af to indehavere af Mr. Huset Arthur.

Butikken har i den nuværende nedlukning blandt andet renoveret dele af butiksarealet og også givet sig i kast med lykkeposer og livesalg via de sociale medier.

- Nu prøver vi at give den lidt mere gas, siger Heino Jensen.

Gavekortet kan bestilles ved at ringe til Mr. Huset Arthur eller skrive til forretningen på Facebook. Fredag i denne uge er der mulighed for afhentning, men butikken bringer også gerne gavekortet ud.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Struer

Du store verden

Annonce