Annonce
Ugeavisen Struer

Når ens fagprøve bliver ramt af corona, må man tænke hurtigt

Michelle Hesel, 19 år og elev i Kop & Kande i Struer. Privatfoto
Annonce

Struer: Michelle Hesel, der er 19 år og elev i Kop & Kande i Struer, måtte lige pludselig tænke hurtigt og ikke mindst kreativt, da corona-situationen satte ind.

Hun står nemlig midt i afviklingen af sin fagprøve, som ender med at afgøre, om hun til sommer kan kalde sig færdiguddannet isenkræmmer.

- En fagprøve består af at arrangere en kampagne i butikken, og i mit tilfælde handler den om Pillivuyt (porcelæn, red.), fortæller Michelle Hesel.

- Det er et stel, jeg har været i Paris at kigge på som en af fire elever hos Kop & Kande, tilføjer hun.

Meningen var så, at der skulle have været konkurrencer i butikken, demoaften og et event, hvor Michelle Hesels far skulle være kommet og have vist, hvordan man laver kanelsnegle på grillen med Pillivuyt-fade.

Derudover ville der være en række initiativer på butikkens Instagram- og Facebookprofil. Disse onlineaktiviteter kommer, men hvordan så med de fysiske?

- Jeg gik i tænkeboks og har så kreeret videoer af det til fremvisning online på vores Facebook og Instagram, siger Michelle Hesel:

- Dem vil man kunne se i løbet af ugen (uge 14, red.), og så er det lykkedes at få kundeaftenen udsat.

Og de tilbud, der bliver præsenteret i elevens kampagne, kan man så få leveret inden for en radius af 20 kilometer.

- Det har da været stressende, men også fedt og udfordrende, og det giver nok egentlig et godt indblik i, hvordan en handelsmand skal kunne tænke nye tanker og være innovativ, siger Michelle Hesel.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Struer

Restauration undrer sig over annonceret generalforsamling: Vi har ikke lavet en aftale med LA

Annonce