Annonce
Ugeavisen Struer

Nej, jeg vil ikke have gaver

Ugens skribent er Stine Kjærside, journalist på Ugeavisen Struer og Holstebro Onsdag.

Lad os bare lige slå noget fast med helt enormt store søm fra begyndelsen: Jeg elsker jul. Mens jeg skriver denne klumme, er vi blot i starten af november, og jeg er allerede begyndt på julebagning- og musik.

Men hvis der er noget ved julen, der efterhånden kan volde mig flere problemer end glæder, så er det gaverne.

Jeg kommer fra en familie, hvor vi generelt går meget op i jul, og hvor julen koster mange penge - også i form af mange gaver. Men jo ældre og jo mere miljøbevidst jeg er blevet, jo mindre betyder gaverne for mig.

Annonce

Og jo mere er det gået op for mig, at gaver slet ikke er en venlig gestus. Det er et socialt krav underlagt skrappe regler. Og det gælder ikke kun til jul, men alle former for lejligheder for eksempel værtindegaver og bryllupper. Da min kæreste og jeg bekendtgjorde over for familie og venner, at vi ikke ønsker os gaver til vores kommende bryllup, men bare gerne vil have, at folk vil bruge deres tid på at fejre os, var der mange, der måbede lidt.

- Men vi vel gerne give jer en gave, hvis vi har lyst, ikke?, lød kommentaren oftest.

Når vi frabeder os gaver, så det er det, fordi der ikke er nogen ting, vi mangler.

Og det er her, de ellers så dejlige gaver kan volde problemer. For nej, helst ikke. Når vi frabeder os gaver, så er det, fordi der ikke er nogen ting, vi mangler. Der er ikke noget, vi har brug for. Det vil sige, at alle ting, vi alligevel vælger at hale ind i vores bolig, er spild og overforbrug.

Jeg er med på, at der også ligger masser af kærlighed i det, at nogen har brugt tid på at finde en gave, som, de tror, er lige noget for mig. Men jeg synes, det er en mærkelig tradition, at vi på den måde sætter vores venner og familie i gæld, hvis vi inviterer dem til noget. En uskrevet regel, der siger, at hvis jeg inviterer dig på middag eller til fest, så skal du komme med en slags betaling i form af en gave. Det er jo mine venner, bekendte og familiemedlemmer - hvorfor skal jeg sættes i gæld til dem og omvendt? Vi kunne jo også bare mødes og hygge sammen, og så være ligeglad med, hvem der har lavet maden og købt vinen. Fordi vi er venner, og det er det, der betyder noget.

Folk synes som oftest, at det er uhøfligt, når jeg siger det. For det ligger bare i vores gener, at vi skal give gaver til alle mulige lejligheder. Men jeg synes, at den største gave, man kan give et andet menneske, er ens tid. For tid er det eneste, vi ikke kan købe os til mere af. Tænk, at folk vil bruge en hel lørdag på at fejre vores bryllup med alle de ting, de ellers kunne foretage sig i løbet af en weekend. Og tænk, at min mor gider stå i køkkenet en hel dag, for at vi alle kan få en dejlig juleaften sammen. Sikke en gave!

Jeg synes til gengæld, det er langt mere uhøfligt at tage imod en uønsket gave, som folk har brugt tid på at finde og penge på at købe, som så ender bagerst i skabet uden nogensinde at blive brugt. Bare for at være høflig. Så kan man da tale om overforbrug og spild. Og så skal jeg ovenikøbet sige pænt tak.

Derfor går vi også rimelig krakilsk efter ønskesedler i min familie - selvom det i andre familier anses som værende forkælet, og hvor ønskesedlerne er omdøbt til bestillingssedler. Sådan ser jeg det ikke. Jeg ser det som en mulighed for at undgå at sætte modtageren i en akavet situation, hvor de skal vælge mellem enten at bede om en kvittering eller selv bruge tid på at bytte gaven til noget andet.

Vi giver stadig gaver i min familie og også stadig langt flere, end vi har brug for. Men i år har min søster og jeg aftalt, at vi laver hjemmelavede gaver til hinanden. Det er da et skridt på vejen. Og hvis jeg ikke bryder mig om gaven fra hende, så har jeg ladet mig fortælle, at den er spiselig. Så kan den da komme på julebordet, hvis det er.


Denne klumme er udtryk for skribentens egen mening - og afspejler ikke nødvendigvis avisens holdning.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Struer

Jens havde en hård start med elbil - men han fortryder ikke

Annonce
Annonce
Ugeavisen Struer

I Struer mangler byrådet noget helt essentielt: - Det er meget ærgerligt

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Struer

Skal Anders And & Co drage på eventyr i lokalområdet?

Ugeavisen Struer

Hvornår må vi komme på arbejde igen?

Ugeavisen Struer

Er der et godt, nyt år i vente?

Ugeavisen Struer

- Jeg gider ikke blive sat i bås - kun som 'hende SF'eren'

Ugeavisen Struer

Fra politik til Midtpunktet: - Jeg har endnu ikke overvejet, om jeg genopstiller

Ugeavisen Struer

Hvordan er lyssætningen i dit hjem? Lys dig ud af vinterdepressionen

Ugeavisen Struer

Hvis du skal have et nytårsforsæt, så lad det være det her

Ugeavisen Struer

Kom prisen hjem, fik hun drivhuset og kom der flere medlemmer? Vi følger op på nogle af årets historier

Ugeavisen Struer

Leif står for julehjælpen: - Jeg var nervøs for, om jeg kunne møde nogle af mine kunder

Ugeavisen Struer

Risalamanden kan blive til kage: Sådan får du bugt med juleresterne

Ugeavisen Struer

Glædelig jul – traditionernes fest

Ugeavisen Struer

Lise har været folkeskolelærer i 20 år - nu skal hun være færgemand

Ugeavisen Struer

B&O sælger ikonisk pladespiller for at hjælpe børn

Ugeavisen Struer

Jeg husker stadig hans skuffelse

Ugeavisen Struer

Har solgt forretningen: Lokal bilforhandler stopper efter 18 år:

Ugeavisen Struer

- Jeg begynder at spise risengrød i oktober: Mød julemanden - eller er det Leif?

Ugeavisen Struer

Her er musikskolens nye leder

Ugeavisen Struer

I Malenes nye butik er der altid kaffe på kanden

Ugeavisen Struer

Rotternes højsæson er over os - læs hvad du skal gøre, hvis du får rotter

Ugeavisen Struer

Gitte fik rotter i butikken to gange: - Uvisheden var det værste

Ugeavisen Struer

Empatiens mange facetter

Annonce