Annonce
Ugeavisen Struer

Nu får FDF'erne endelig et nyt sted

Ole Johansen har været FDF'er det meste af sit liv, og han blev involveret i FDF i Struer, da hans egne børn selv blev store nok til at komme med. Foto: Morten Stricker
FDF'erne i Struer er ved at få bygget et nyt klubhus, men det er ikke helt uden udfordringer.

Struer: En stor lastvogn er i gang med at tømme adskillige kubikmeter jord ud på noget andet jord på en plet udfor krydset mellem Parkvej og Stadion Allé. Ved siden af står endnu en bunke jord, en arbejdsvogn og en pladevibrator.

Ole Johansen, kasserer i FDF Struer, tager telefonen op til øret, da den begynder at ringe. Bagefter vender han tilbage til den samtale, han var midt i, med manden iført arbejdstøj. Inden telefonen begynder at ringe igen.

- Ja, der er lidt tryk på i disse dage, siger han undskyldende, da han får et ledigt øjeblik.

Annonce

Alt forladt.

Klar på udfordringen

Det er heller ikke småting, der lige for tiden foregår på græsplænen i krydset ved Parkvej og Stadion Allé. Tre år efter, at snakken første gang kom op, er FDF i Struer nemlig endelig i gang med byggeriet af deres nye klubhus.

Det gamle klubhus på Nordvestvej var ikke idéelt for klubbens aktiviteter, fortæller Ole Johansen.

- Det lå midt i et parcelhuskvarter og var i tre etager. Vi skulle langt, hvis vi ville ud i naturen, og det vil vi jo gerne, forklarer Ole Johansen.

Det nye klubhus kommer til at ligge tæt ved energiparken, som giver rige muligheder for fysisk udfoldelse - midt i naturen. Det bliver 270 kvadratmeter på halvanden etager, med et køkken, to flexrum og en stor, åben hems som grupperum.


Det er jo også rart at vi på den måde kan give lidt tilbage til samfundet.

Ole Johansen, FDF


- Det giver os mange flere muligheder, siger Ole Johansen.

Og så får de nye naboer. Flere institutioner samt den nærliggende Voldhøj Kirke har lagt billet ind på at bruge de nye faciliteter, når de står klar.

- Det er jo også rart at vi på den måde kan give lidt tilbage til samfundet, siger Ole Johansen.

Lige nu består FDF Struers lokaler derfor mest af alt af en lille skurvogn. Det tidligere klubhus er blevet købt af Aldi, hvilket finansierede en stor del af det nye byggeri. Derudover har klubben spædet lidt til, ligesom den har fået støtte fra blandt andre Struer Kommune og Y's Mens Club. Men der mangler stadig omkring en kvart million, før alle pengene er hjemme.

- Vi har et hav af ansøgninger ude, så mon ikke det nok skal lykkes. Ellers havde vi overvejet crowdfunding, men det er svært, siger Ole Johansen.

Det er en udfordring, men det skal de nok få løst. FDF'ernes motto er trods alt "Et ståsted at møde verden fra", og det betyder ifølge Ole Johansen, at de kan klare de udfordringer, de møder.

- Vi er løsningsorienterede. Hvis vi møder en udfordring, så tænker vi: "Hvordan kan vi løse det her?", og så finder vi ud af det sammen. Det er noget af det, jeg elsker ved spejderlivet, siger han.

Det nye klubhus skal efter planen stå klart til brug den 1. november.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Struer

Midt- og vestjyder pendler længere end nogensinde før

Annonce
Annonce
Ugeavisen Struer

Aktiv Onsdag bevarede sin gnist under coronaen

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Struer

Forfatter til debutroman: Der er en identitet i at være fra Struer

Ugeavisen Struer

Linse Kessler valgte Lars' campingvogn: - Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi regnet med, at det ville komme så vidt

Ugeavisen Struer

Passagertal i bund: Vil sende busrute i garage

Ugeavisen Struer

Den udhulede by

Ugeavisen Struer

Medlemmerne har nu valgt ny ledelse

Ugeavisen Struer

Musik i kirke ved solnedgang

Ugeavisen Struer

Ane Kathrine slår et slag for urterne - og du må gerne besøge hendes mojitohave

Ugeavisen Struer

Per Odgaard stopper som musikskoleleder i Struer

Ugeavisen Struer

Holder ovnen varm: Bagerkæde fra Viborg har overtaget butik på Ølbyvej

Ugeavisen Struer

Hus på kæmpegrund ved fjorden kan blive til seks nye boliger

Ugeavisen Struer

Midtpunktet sparker ferien i gang

Ugeavisen Struer

Udvalg: - Intet tilskud til kystsikring til sommerhusejere på Thyholm

Ugeavisen Struer

Kulturkaravane kommer til Struer

Ugeavisen Struer

Hop du bare i havnen: Struer får nu et havnebad

Ugeavisen Struer

Manglende vind og tordenbrag udfordrede sejlere under kapsejlads

Ugeavisen Struer

Nadja boksede sin debutkamp for landsholdet

Ugeavisen Struer

Efter yogatræningen kan man se på kunst

Ugeavisen Struer

Bjarne har genåbnet lukket butik i Struer

Ugeavisen Struer

Ny budrunde: Kommunen forsøger igen at sælge nedlagt plejehjem

Ugeavisen Struer

En Google-søgning på ordene 'lyd' og 'investor' førte til Struer: Dorte opdagede en verden langt fra sure mediechefer i København

Ugeavisen Struer

Endelig kunne ældre spise sammen

Annonce