Annonce
Ugeavisen Struer

Nu strikker de minsandten lige midt på gågaden

Jo, jo - den er skam god nok - strikkeklubben var tirsdag i den forgangne uge rykket ud i gågaden. Foto: Morten Bang Larsen
Annonce

Struer: Det gode vejr bringer meget med sig og ikke mindst udendørs i disse dage, men det er nok alligevel de færreste, som lige forventer at se en strikkeklub under solen.

Det var tirsdag eftermiddag i sidste uge ikke desto mindre synet i gågaden i Struer, hvis man bevægede sig ned i nærheden af Café KC.

Over for cafeen sad seks kvinder i deres bedste alder ved et bord og strikkede.

En del af forklaringen var at finde for den ene bordende, hvor Gerda "Garn" Henriksen, som i øvrigt for nylig fyldte 70 år, sad.

- Vi har strikkecafé om tirsdagen, fortalte hun og forklarede, at de normalt mødes privat, men nu vejret var så godt, var rykket udenfor og havde sat sig foran hendes butik.

Gerda Garn kunne også fortælle, at de for år tilbage kunne sidde ude hele sommeren og strikke, for som flere af de fremmødte sagde, så kommer man jo lidt i snak med folk.

I den korte tid undertegnede var forbi, stoppede flere da også op for at snakke lidt med strikkeklubben, som var så heldig at have fået kage af Café KC og lidt portvin fra Vin & Kunst.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Ugeavisen Struer

Ugens ord: Du skal

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce