Annonce
Ugeavisen Struer

Ny frisør er kommet til byen: - Det føles helt rigtigt

Frisør Viola er åbnet i gågaden i Struer. Foto: Stine Kjærside
Frisør Viola er navnet på Struers nyeste frisørsalon - og indehaveren er glad for at være i Struer

Struer: "Frisør Viola" står der på skiltet hos den nyeste butik i gågaden i Struer. Men Viola findes ikke.

Indehaveren af den nye frisørsalon i Østergade 8B hedder derimod Radan Ismail. Hun er 38 år og bor i Vemb.

- Det var min datter, der fandt på navnet Viola, siger hun med et lille smil.

Annonce

Hendes 17-årige datter, Farida, arbejder lige nu som medhjælper i sin mors salon, og hun forklarer nærmere:

- Jeg kan rigtig godt lide violer og violin. Så navnet Viola repræsenterer musik og skønhed.

Glad for Danmark

Lokalerne, der før husede en grillbar, er lavet helt om. Der er lyst og luftigt med nyt interiør, og en indehaver, der er mere end glad for at have startet en virksomhed i Struer.

- Vi bor selv i Vemb, men jeg kan godt lide Struer. Jeg synes, at struerboerne er nogle meget søde og rare folk, siger Radan Ismail.

Håbet med salonen var, at hun kunne få kontakt til en masse søde kunder, og det er lykkedes.

- Det føles helt rigtigt at åbne her, og alle er bare så søde. Vi er blevet taget godt imod, tilføjer Radan Ismail.

Hun kom til Danmark fra Syrien i 2015, hvor hun boede med sin familie, der udover Farida tæller yderligere tre børn samt hendes mand. Det var i Syrien, hun blev uddannet frisør, og der havde hun også sin egen salon, der dog var noget større og havde flere medarbejdere end den, hun lige har åbnet i Østergade. Lige nu er der blot Radan og hendes datter i salonen. I Syrien boede familien i en lille by tæt ved Aleppo, men de måtte flygte på grund af borgerkrigen. Her er de glade for at være, fortæller de.

Indehaver Radan Ismail havde også sin egen salon i Syrien, før hun kom til Danmark i 2015. Foto: Stine Kjærside

- Vi føler os langt mere sikre her. Vi er meget glade for Danmark, siger Radan Ismail.

Familien boede oprindeligt i Holstebro, men flyttede for noget tid siden til Vemb. En beslutning, de ikke fortryder.


Det føles helt rigtigt at åbne her, og alle er bare så søde. Vi er blevet taget godt imod.

Radan Ismail, Frisør Viola


- Vi ville gerne i hus, for inde i Holstebro boede vi i lejlighed. I Vemb har vi et dejligt hus, og der er stille og roligt. Og så synes jeg, der er så smukt, siger Radan Ismail.

Annonce

Alle de nye trends

Radan Ismail har kun boet i Danmark i seks år, men hun har bestemt ikke ligget på den lade side, siden hun kom til Danmark. Efter at have været på sprogskole, åbnede hun en vandpibecafé i Holstebro, som hun stadig driver. Den er dog pt. nedlukket på grund af corona.

- Når den skal åbne igen, skal jeg være begge steder. Hvordan det kommer til at foregå, ved jeg ikke helt endnu, men det skal vi nok finde ud af, siger Radan Ismail.

Før hun åbnede Frisør Viola, var hun også på kursus for at genopfriske teknikkerne og lære alt om de nyeste trends inden for hår og frisurer.

- Så vi hele tiden kan sørge for at følge med tiden, siger Radan Ismail.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Struer

Midt- og vestjyder pendler længere end nogensinde før

Annonce
Annonce
Ugeavisen Struer

Aktiv Onsdag bevarede sin gnist under coronaen

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Struer

Forfatter til debutroman: Der er en identitet i at være fra Struer

Ugeavisen Struer

Linse Kessler valgte Lars' campingvogn: - Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi regnet med, at det ville komme så vidt

Ugeavisen Struer

Passagertal i bund: Vil sende busrute i garage

Ugeavisen Struer

Medlemmerne har nu valgt ny ledelse

Ugeavisen Struer

Den udhulede by

Ugeavisen Struer

Musik i kirke ved solnedgang

Ugeavisen Struer

Ane Kathrine slår et slag for urterne - og du må gerne besøge hendes mojitohave

Ugeavisen Struer

Midtpunktet sparker ferien i gang

Ugeavisen Struer

Per Odgaard stopper som musikskoleleder i Struer

Ugeavisen Struer

Holder ovnen varm: Bagerkæde fra Viborg har overtaget butik på Ølbyvej

Ugeavisen Struer

Hus på kæmpegrund ved fjorden kan blive til seks nye boliger

Ugeavisen Struer

Udvalg: - Intet tilskud til kystsikring til sommerhusejere på Thyholm

Ugeavisen Struer

Kulturkaravane kommer til Struer

Ugeavisen Struer

Manglende vind og tordenbrag udfordrede sejlere under kapsejlads

Ugeavisen Struer

Nadja boksede sin debutkamp for landsholdet

Ugeavisen Struer

Efter yogatræningen kan man se på kunst

Ugeavisen Struer

Hop du bare i havnen: Struer får nu et havnebad

Ugeavisen Struer

Bjarne har genåbnet lukket butik i Struer

Ugeavisen Struer

Ny budrunde: Kommunen forsøger igen at sælge nedlagt plejehjem

Ugeavisen Struer

Endelig kunne ældre spise sammen

Ugeavisen Struer

En Google-søgning på ordene 'lyd' og 'investor' førte til Struer: Dorte opdagede en verden langt fra sure mediechefer i København

Annonce