Annonce
Ugeavisen Struer

Ny skulptur afsløret: - 20 procent skal synes, at det er noget værre lort

Den nordjyske kunstner Henrik Busk Andersen og borgmester Niels Viggo Lynghøj (S) løfter sløret for Vestjyden. Foto: Morten Stricker

Henrik Busk Andersens nye skulptur Vestjyden blev fredag afsløret på havnen ved skulpturens nye hjemsted.

Struer: Selvom det var koldt, og vinden udfordrede publikum en smule, så var en del alligevel mødt op til afsløringen af Struers nye skulptur, Vestjyden - skænket af kunstneren Henrik Busk Andersen - på havnen, tæt ved Sarpsborgpigen. For vestjyder kan godt stå imod.

- I er et folk, der står solidt plantet på jorden, og I bliver stående, forklarede kunstneren selv om symbolikken bag den nye skulptur.

Den er blevet skænket til Struer by ganske gratis, da Henrik Busk Andersen altid har følt, at han har fået meget fra Struer.

- I har støttet mig siden starten, forklarede han i sin tale.

- Og jeg har altid været typen, der gerne ville give en øl tilbage, når jeg fik en. Så det her, det er en guldøl, sagde han og rettede blikket mod skulpturen til publikums latter.

Jeg har altid været typen, der gerne ville give en øl tilbage, når jeg fik en. Så det her, det er en guldøl.

Henrik Busk Andersen, kunstner

Vestjyden

Følgende tekst står ved Vestjyden:"Jeg som vestjyde

Jeg tager mod vinden

Det er som aen på kinden

Jeg søger ikke i ly

Denne vind gør mig ikke sky

Min krop mestrer denne vind

Den giver mig styrke i mit sind

Som vestjyde står jeg fast, helt fast

Jeg har modstandskraften i min last"

Kunstnerens søn, Leonardo, har tilsyneladende hjulpet til med skulpturen, da han ikke "kunne holde fingrene væk fra leret", forklarede kunstneren. Foto: Morten Stricker

Velgørenhed

Det var borgmester Niels Viggo Lynghøj (S), der tog imod skulpturen på vegne af byen. Sammen med kunstneren fjernede han det sorte stof, der dækkede Vestjyden, og straks udbrød publikum "Næææææh!" og begyndte at klappe.

- Hvordan er det, man plejer at sige, 20 procent af publikum skal helst synes, at ens kunstværk er noget lort, ikke? grinede Henrik Busk Andersen.

Dog lod det ikke til at være tilfældet med Vestjyden, der nærmere lod til at falde i god jord hos tilhørerne.

- Vestjyden giver os grund til at bevæge os fra byen og herned til havnefronten. Tak for det, lød det fra borgmesteren.

Foruden Vestjyden har Henrik Busk Andersen også lavet en række mindre udgaver af Vestjyden, der vil blive solgt gennem Hjerm Kunstgalleri. Overskuddet fra dem vil ubeskåret gå til Broen Struer, der hjælper børn til et aktivt fritidsliv. Herfra takkede formand Karin Houmann fra Broen Struer.

- I gør en kæmpe forskel - meget større end I tror, understregede hun.

En miniudgave af Vestjyden, der kan købes hos Hjerm Kunstgalleri, koster 1500 kroner. Foto: Morten Stricker
Annonce

Velkommen

Vestjyder kan holde til lidt af hvert, og det kan skulpturen Vestjyden naturligvis også. De fremmødte blev derfor opfordret til at gå hen til Struers nye kunstværk og gøre sig bekendt med den helt tæt på. Men inden da skulle den nye Vestjyde bydes ordentligt velkommen til Vestjylland.

- Vestjyden længe leve, sagde borgmesteren, hvorefter publikum kvitterede med et "Hurra!".

Annonce
Annonce
Ugeavisen Struer

Tre butikker ser tilbage på Black Friday og frem mod en hverdag med mundbind: Det værste er faktisk de ting, vi begynder at have i restordre

Annonce
Annonce
Ugeavisen Struer

Jul på egnsmuseum er aflyst

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Struer

Lokal kunstner står bag årets kunstværk

Ugeavisen Struer

Hvorfor skal NemID skiftes ud med MitID?

Holstebro Onsdag

Nu skal du bestille tid til covid-19-vaccination

Ugeavisen Struer

Politigarantier - hvorfor nu det?

Ugeavisen Struer

Jeg investerer - men det er dig, der gambler

Ugeavisen Struer

Hvis du har en skorsten, så kender du sikkert Michael

Ugeavisen Struer

Handelsstandsformand: Black Friday er et nødvendigt onde

Ugeavisen Struer

Julekoncert med Julie Berthelsen

Ugeavisen Struer

Mads vandt valget, så nu skal han holde løftet til sin søn

Ugeavisen Struer

Flere turister end sidste år: - Vi kan næsten ikke få armene ned

Ugeavisen Struer

Hør om Bibis cykeltur fra Struer til Paris

Ugeavisen Struer

Den gamle købmandsbutik holder åbent på fredag

Ugeavisen Struer

Blomsterhandler præsenterer nyt tiltag

Ugeavisen Struer

De stod nederst på listen til valget - men hvordan gik det så?

Ugeavisen Struer

Peder på 96 år spiller billard tre gange om ugen - og han kører selv derhen

Ugeavisen Struer

Vi kan sende et smil og sige tak

Ugeavisen Struer

Line går mod strømmen og åbner forretning: - Mit hjerte banker for gamle ting

Ugeavisen Struer

Hvem er det, vi viser hensyn til?

Ugeavisen Struer

Emil er til rådighed 24 timer i døgnet under valget

Ugeavisen Struer

Mikrobryggeri præsenterer årets julebryg

Ugeavisen Struer

Tommy har mere end 4000 julekort og 1600 ark med rationeringsmærker - men han vil have mere

Annonce