Annonce
Ugeavisen Struer

Nyt værk indgår i udstilling på Regelbau 411

Værket med navnet, "A Shine of Sacred Fear", bliver nu en del af udstillingen, Divine Accents of Other Voices, på Regelbau 411. Foto: Johan Gadegaard
Annonce

Thyholm: Udstillingen, Divine Accents of Other Voices, der belyser samhørighedens stemme mellem teknologi og menneske på Regelbau 411, udvides med et nyt værk.

"A Shrine of Sacred Fear" er navnet på værket, der fremover skal spille op mod det syv-kanals korværk for syntetiske stemmer, som allerede eksisterer i udstillingen.

Det oplyser Regelbau 411 i en pressemeddelelse.

Det nye værk undersøger forholdet mellem menneske og teknologi med afsæt i religiøse forestillinger om hellige skrin som steder, hvor åndelige kræfter kan bo.

En rød kerne hænger i værkets center som et organ, hvorfra digitale koder omformes til akustiske anslag, der breder sig i rummet som metalliske klange, lyder det videre i meddelelsen. Værket er inspireret af traditionelle shinto-helligdomme.

Udstillingen holder åbent hver dag fra klokken 10 til 17, og der er gratis entré på Regelbau 411.

Divine Accents of Other Voices er støttet af Struer Kommune, Nordisk Kulturfond, Færchfonden, Dansk Komponist Forening, Danske Jazz- Beat- og Folkemusik Autorer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce