Annonce
Ugeavisen Struer

Otte tips til en god start på dagen

Kludedukken. Privatfoto
Ugens yoga-øvelse bliver her krydret med Betiina Larsens bedste bud på en god start på dagen
Annonce

Struer: Med et nyt element, som coronavirus er i vores liv, har de fleste mere end nogensinde brug for den ro og balance, som yoga kan skabe.

Så jeg vil over de næste to uger give dig nogle simple råd til at starte din dag – vi tager de første fire i dag, dem kan du så lave hele den næste uge, inden du får fire mere.

Det er helt simple og lette råd, som alle kan lave. Og selvfølgelig ugens yogaøvelse.

Hvordan du starter din dag, er nemlig helt afgørende for, hvordan hele din dag bliver.

Masser af energi, overskud, velvære og godt humør dagen igennem. Måske lyder det som utopi, men det er nu langt fra så svært.

Samtidig er det vigtigt at huske - ingen kan gå rundt og være Ole Henriksen hver dag hele året. Men det er vigtigt at være bevidst om at hive din egen energi op, så meget du kan hver dag hele året og derved gøre din dag god - ja, måske endnu bedre.

Derfor disse super enkelte tricks til, hvordan du kan yde positiv indflydelse på din dag, så du er glad og sprængfyldt med energi, fra du slår øjnene op om morgenen, til du lukker dem igen om aftenen:

1. Tænk positivt fra starten. Bliv´ liggende et par minutter, når vækkeuret ringer og gør din morgenstund god. Fuglene er begyndt at pippe udenfor om morgenen, lyt lidt til dem og tænk over de ting, du har i dit liv, som du er taknemlig for. Når den første følelse, du oplever, er positiv, taknemlig og giver glæde, så vil det påvirke resten af din dag.

2. Tag glæderne på forskud. Tænk over hvilke ting du glæder dig til i løbet af din dag, ting du ved, du skal. For eksempel gå-, løbe-, cykelturen på et tidspunkt i løbet af dagen, yogatimen, frokost med en person, du holder af, mødet med skønne kollegaer, alenestund i haven, hyggestund med børn, mand og/eller kæresten – det kan være alt, bare det er noget, der gør glad og giver dig energi.

3. Få frisk luft. Ilt er helt afgørende for dit velvære og dit humør, så slå som noget af det første vinduet eller en dør op om morgenen og få frisk luft ind. Nyd din kaffe/te på trappen til haven, din altan eller terrasse eller blot ved et åbent vindue, hvor du kan trække vejret roligt og dybt.

4. Lav en yogaøvelse dagligt og få gang i kroppen. Gør det til en vane at strække dig grundigt, så du får gang i kredsløbet, vækker dine muskler og får din livsenergi Prana til at strømme rundt i dine energi/meridianbaner i hele kroppen. Samtidig - gør det til en vane altid at trække vejret ti gange - så dybt og roligt, du kan, og dette gerne inden du står ud af sengen. Herefter starter du din dag med en enkelt yogaøvelse, det kan måske være den, jeg viser i dag.

Disse fire, simple og gode tricks til din første uge, som får dig til at starte dagen med smil på læben og i hele kroppen.

Og så er det tid til ugens yogaøvelse:

Kludedukken: Stå med hoftebredde afstand mellem fødderne, du læner dig nu forover, så langt du kan og gerne med strakte knæ, tager fat om dine albuer og blot stå her og hænger. Gerne i et par minutter eller så længe, du syntes, det er rart.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Struer

Børnefestival i Bulderby

Ugeavisen Struer

Grums i drikkevandet

Ugeavisen Struer

Det er ikke så ringe endda

Annonce