Annonce
Ugeavisen Struer

Otte tips til en god start på dagen - de sidste fire

Ugens yogaøvelse: Krammeren. Privatfoto
Annonce

Håber at du er kommet godt i gang med de fire første tips til en god start på dagen, som du nu har kunnet lave i en uge. Og jeg ved, at har du lavet dem, så mærker du en forskel.

En god morgenrutine er så vigtig for resten af dagen, og disse små ændringer gør en stor forskel. Det kræver dog en ting. Selvdisciplin, hvilket betyder, at du skal gøre det, der skal gøres, selvom du måske ikke har lyst.

Det er en måde at bygge dig selv op på, og nu er tiden til at skabe sunde, opbyggende og selvkærlige vaner.

Alt handler om balance, og din fornemmeste opgave er at holde dig selv i balance. I disse måneder, hvor vi alle er udfordret, fordi verden tester os, kan din egen balance smutte meget let.

Kunsten er at finde den igen og helst hurtigt, for jo mere ubalance, der kommer i krop, sind og sjæl, jo længere tid tager det at finde balancen igen.

Her følger de sidste fire tips af de otte.

5. Giv dig selv tid. Langt de fleste oplever ikke at have tid nok om morgenen, her er løsningen egentlig simpel. Selvdisciplin til at stå en halv time tidligere op, så har du mere tid til at lave din yndlings kop kaffe, give dig selv den nødvendige tid og pleje, så din morgen ikke bliver stresset. Måske har du mere tid til dig selv i disse uger, så brug den til at skabe din egen morgenrutine og få det gjort til en vane, sådan at når den pauseknap, vi alle er sat på, slippes, så vil du på ingen måde kunne undvære din nye morgenrutine.

6. Forkæl dig selv hver morgen. En dejlig løbetur, et karbad, et par ekstra yogaøvelser, ekstra lækker morgenmad, friskpresset juice og alt andet, der er lig med selvforkælelse. Disse ting behøver ikke kun at være forbeholdt dine weekender.

7. Hold orden. Der er intet mere drænende end et hjem, der roder eller trænger til rengøring – især om morgenen. For ikke at tage energi ud af din morgen, så kan du få ordnet vasketøjet og rydde op aftenen før, så det, der møder dig, når du står op, er et rent hus klar til en ny dag.

8. Tal dig glad. En dejlig samtale fra morgenstunden med en du holder af, så du ved, at du ikke er alene i verden, og der er mange, der holder af dig. Den følelse er god at have med sig hele dagen igennem.

Disse otte tips til at starte din dag gør, at du booster krop, sind og sjæl, så det er meget lettere for dig at tage din egen power tilbage, hvis du i løbet af dagen bliver slået ud af kurs. Dette er blot nogle ideer til at gøre din morgenstund god. Du skal selv lave din helt perfekte morgenrutine, der passer til dig og begynde at føre den ud i din morgen.

Ugens yogaøvelse: Krammeren. Læg dig på ryggen og træk blidt dine knæ op mod brystet. Vip helt let frem og tilbage samt fra side til side. Denne øvelse masserer lænden, strækker ryggen blidt, og samler din energi, så du kan vende dine sanser indad.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce