Annonce
Ugeavisen Struer

Påskeevent hos Struer Håndbryg

Fredag den 29. marts er der påskeevent hos Struer Håndbryg. Det er sjette gang, at brygger Lehmann Højriis og hans hustru, Helle Højriis, holder påskeevent. Pressebillede
Annonce

Struer: Påsken falder tidligt i år - i hvert fald hos Struer Håndbryg.

Fredag den 29. marts kl. 16-20 er der nemlig påskeevent hos bryggeriet i Ringgade 66 a.

Her vil der være rig mulighed for at købe de velkendte håndbryggede øl, og hvis sulten skulle melde sig, er der øl-frankfurtere på grillen.

Det er sjette gang, at Struer Håndbryg holder påskeevent. Det er muligt at købe alle øltyper, men påskebryggen vil være i fokus denne dag.

- Vores påskebryg er helt speciel, fordi den kun brygges en gang om året, som er til påske. Den er brygget på farin, syv slags malt og to slags humle. Det giver øllet sin mørke farve og en dejlig rund og fyldig smag, som passer perfekt til påskebordet. Men den er også speciel, fordi vi hos Struer Håndbryg har hænderne på hvert eneste produkt, vi brygger. Lige fra at røre bryggen med håndkraft til at sætte kapsler og etiketter på, siger bryggeren Lehmann Højriis.

Til arrangementet vil det være muligt at købe øl-frankfurtere lavet på Struer Håndbrygs egen Saga Ale og Borgmesterbryg med brød bagt på øl og malt fra ølbrygningen. Derudover vil der være masser af øl i hanerne lige fra Jubilæumsbryg til Påskebryg.

Struer Håndbryg blev etableret af Lehmann Højriis og hans kone Helle Højriis i 2012. De producerer årligt cirka 20.000 liter øl.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Struer

Børnefestival i Bulderby

Ugeavisen Struer

Grums i drikkevandet

Ugeavisen Struer

Det er ikke så ringe endda

Annonce