Annonce
Ugeavisen Struer

Pigerne på Thyholm har nu været i gang i ti år

Hvis man spørger pænt, kan man godt få dem til at stå stille lidt, men ellers går det bare derudad for Flittig Hjælp Rengøring på Thyholm. Foto: Morten Bang Larsen
Virksomheden Flittig Hjælp Rengøring kan i disse dage fejre ti års jubilæum
Annonce

Thyholm: Anitha Hedelund Jessen og Anja Dahl Freund valgte tilbage i 2006 at rykke teltpælene op i Aarhus og prøve lykken på Thyholm.

Nærmere bestemt i Lyngs, hvor de to bor og har deres virksomhed Flittig Hjælp Rengøring, som nu har eksisteret i ti år.

Som den kløgtige hovedregner kan konkludere, så var det ikke virksomheden, der fik de to nu 43-årige kvinder til at drage vestpå.

- Der var ikke så meget, som holdt os i Aarhus, og vi ville gerne have vores eget. Det havde vi ikke råd til i Aarhus, så vi kunne lige så godt prøve, fortæller Anitha Hedelund Jessen:

- De bedste beslutninger, vi har taget i vores liv, har været, når vi ikke har haft noget at miste.

Sådan lød ræsonnementet også, da hun i 2010 valgte at starte virksomheden, som de nu begge er beskæftiget i.

Efter et halvt år blev Anja Dahl Freund nemlig også en del af teamet, da en lidt større opgave kom på bordet.

- Så kunne vi jo lige så godt prøve. Hvorfor ikke, og så sprang jeg også til, siger Anja Dahl Freund.

Annonce

Aldrig fortrudt

Herfra gik det stille og roligt fremad for makkerparret, som har fået kælenavnet "Pigerne".

I begyndelsen udførte de ud over rengøring for både private og erhverv også havearbejde og vinduespudsning.

Fokus er siden blevet rettet 100 procent mod rengøringsdelen, hvor virksomheden i dag har cirka 80 faste kunder.

- Jeg er ikke sikker på, at vi ville arbejde med rengøring, hvis det ikke var vores eget, men der er bare et eller andet fedt ved at være selvstændig, forklarer Anitha Hedelund Jessen:

- Det betyder enormt meget, at det er ens eget.

Geografisk er fokus også rettet mere ind med tiden, så det er lokalt, de to kommer, og det er ikke enten Anja eller Anitha.



De bedste beslutninger, vi har taget i vores liv, har været, når vi ikke har haft noget at miste.

Anitha Hedelund Jessen, indehaver af Flittig Hjælp Rengøring



De har hver deres kunder, hvilket giver et helt særligt nærvær både for dem selv, men også for kunderne.

- Nogle af dem af har vi jo helt tilbage fra starten, fortæller Anja Dahl Freund.

De to har med andre ord aldrig fortrudt valget om at komme til Thyholm, lyder det fra Anitha Hedelund Jessen:

- Vi er blevet taget godt imod, og det er vi rigtig taknemmelige over.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Struer

Oline ryster posen

Annonce