Annonce
Ugeavisen Struer

Racerkører fik en god start på Supercup-sæsonen

Kronprins Frederik ønskede held og lykke på startgridden i Barcelona. PR foto
Mikkel O. Pedersen kæmpede om at komme på podiet på Formel 1-banen i Barcelona. Han fik uventet besøg i startgridden af Kronprins Frederik.
Annonce

Struer: Beslutningen om at forberede sig med løb i andre serier i Østrig og Belgien viste sig at være den rigtige for Mikkel O. Pedersen. For da racerkøreren fra Struer deltog i første afdeling af den internationale Porsche Supercuppen på Formel 1-banen i Barcelona, var han med helt fremme. I løbet kæmpede han mod den forsvarende mester Michael Ammermüller om den sidste plads på podiet, men et kiks på næstsidste omgang betød, at han endte på sjettepladsen.

- Det var en rigtig god start på Supercup-sæsonen. Hvis man lige ser bort fra de to sidste omgange i løbet, var det hele godt, og det viste, at jeg kan komme på podiet. Jeg er helt vildt tilfreds med weekenden, for Barcelona var én af de baner, jeg bare ville have overstået, så nu ser jeg frem til Monaco om to uger, fortæller Mikkel O. Pedersen i en pressemeddelelse.

Allerede under træningen var Mikkel O. Pedersen med helt fremme, hvor han satte sjettebedste tid blandt de 28 kørere i feltet.

Løbet fik da også en god start.

- Jeg havde fået lagt afsted til kørerne bag mig og kæmpede med forsvarende mester Ammermüller om tredjepladsen, da der kom safety car. Feltet blev samlet, og nu var der ikke plads til fejl, da løbet blev givet frit. Jeg så, at en kører bag mig ville overhale. Jeg lukkede af, men endte med at låse mine baghjul, så bagenden kom ud. Det kostede to pladser, så jeg endte som sekser. Men der kom trods alt gode point på kontoen, siger Struerkøreren.

I sin orange og grå bil fra Dinamic Motorsport var Mikkel O. Pedersen hele weekenden med fremme på banen i Barcelona. PR foto
Annonce

Fint besøg

Til første afdeling af Porsche Supercuppen, der blev kørt i forbindelse med det spanske Formel 1 Grand Prix på banen syd for Barcelona, havde Mikkel O. Pedersen besøg af godt 25 sponsorer, som hilste på i paddocken. Men ude på startgridden fik han besøg af en uventet gæst.

- Det var Kronprins Frederik, som kom forbi og hilste på. Det havde jeg ikke lige regnet med, men det var fedt, at han kom ud på gridden, og det var med til at gøre en god weekend bedre.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Struer

Venø Færgen fylder 10 år

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Struer

Har du set Max?

Ugeavisen Struer

Dagcentrene åbner op igen

Annonce