Annonce
Ugeavisen Struer

Restaurant Ved Fjorden genstarter fisk ud af vinduet

Restaurant ved Fjorden genintroducerer Fisk ud af vinduet fra 20. januar. Pressebillede
Annonce

Struer: Restaurant Ved Fjorden varmer op til endnu en omgang ”Fisk ud af vinduet”, når restauranten igen tænder komfuret den 22. januar.

Siden midten af december 2020 har takeaway været løsningen for en lang række restauranter og caféer i kampen for at holde modet og omsætningen oppe i en branche, der er hårdt ramt af coronanedlukningen. På samme måde har den transportable aftensmad været eneste mulighed for de sultne, der har måtte undvære restaurant- og cafébesøg. Og sådan ser det ud til, at det vil fortsætte nogle uger endnu.

Derfor åbner Restaurant Ved Fjorden på ny "Fisk ud af vinduet" i en opdateret version. Det oplyser restauranten i en pressemeddelelse.

Åbningstiden bliver fredag og lørdag fra middagstid til aftensmadstid og søndag fra formiddag til midt på eftermiddagen.

Menuen er stort set den samme som i foråret: Dagens fiskeret lige til at stille i ovnen og en sauce, der kan varmes ved siden af. En færdig fiskelasagne, klar til at varme, Ved Fjordens fiskefrikadeller og hjemmerørt remoulade samt et lille udvalg af røget fisk.

Eneste ændring og fravigelse fra fiskekonceptet er en tre retters lørdagsmenu:

- Det vil være tre retter for lige knap 200 kroner, der skifter hver uge. Den kan kun bestilles til lørdag aften, og der vil være et begrænset antal, fortæller indehaver Kirstine Christensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Struer

Ugens ord: Den gode fred!

Annonce