Annonce
Ugeavisen Struer

Restauratør: - Nu skal den bare have fuld skrald

Jakob Jensbye og Emil Andreasen åbnede Restaurant Ja tre dage, inden coronakrisen brød ud sidste år. Den kommende genåbning glæder de sig gevaldigt til, men det bliver ikke den 21. april, de slår dørene op igen for indendørs og udendørs gæster. Arkivfoto: Morten Stricker
Restauranterne må åbne igen fra den 21. april. Men ikke alle når at blive klar, og der er fortsat en del ubesvarede spørgsmål hos restauratørerne.

Holstebro/Struer: - Vi glæder os, men kommer ikke til at kunne nå det til 21. april, må vi erkende.

Sådan lyder det fra Restaurant Ja i Holstebro, efter størstedelen af Folketingets partier natten til fredag fremlagde en ny plan for genåbningen, hvor restauranterne kan åbne for både indendørs og udendørs gæster allerede onsdag i næste uge.

Medindehaver Jakob Jensbye uddyber:

Annonce

- Vi er i gang med at lave ny terrasse bagved, vi skal have lavet menukort, kørt alle i stilling, lavet bookingsystem, lært retningslinjerne helt til bunds, siger han.

Og det kommer man altså ikke i mål med inden 21. april. Så i stedet sigter restaurantejeren efter åbning ugen efter - den  28. april.


Vi er så klar til at åbne. Nu skal den bare have fuldt skrald og alt, hvad den kan trække, det bliver så fedt.

Mikkel Majlandt, forpagter ved Restaurant Værftet


Der er flere ubesvarede spørgsmål.

- Kravet om coronapas skal nok kunne fungere, tror jeg. Men vi mangler stadig afstandskravet, som ikke er kommet ud endnu. Bliver det fire kvadratmeter per gæst, kan vi godt have fuld restaurant, siger Jakob Jensbye.

På Under Klippen åbner man den 21. april:

- Vi jubler allesammen, og der er allerede kommet fire bordbestillinger ind siden klokken syv i morgen. Det var ellers ikke meningen, at vi ville have åbnet, hvis det kun var udendørs servering, blandt andet fordi, vi ikke ville have plads nok, siger medindehaver, Ertugrul Dogan.

Genåbning af restauranter og caféer

  • Natten til fredag indgik Folketingets partier en aftale om en udvidet genåbning.
  • Fra på onsdag 21. april må restauranter og caféer atter åbne for indendørs servering. Det sker med krav om bordbestilling og fremvisning af gyldigt coronapas.
  • Kravet om coronapas fjernes ved udendørs servering.
  • Indendørs servering skal ske med et afstandskrav, der sikrer to kvadratmeter pr. siddende gæst og fire kvadratmeter pr. stående gæst.
  • Sidste udskænkning er klokken 22, og så skal spisestederne holde lukket fra klokken 23 til klokken 5.

Politimand

På Café Aas er stemningen en lidt anden. For jo - indehaver Jette Aas glæder sig til at kunne slå dørene op igen den 21. april. Hun tør bare ikke satse stort på, at genåbningen vil blive en dundrende succes.

- Jeg er ikke den helt store optimist i forhold til, at det bliver rigtig godt. Jeg tror simpelthen ikke på, at omsætningen kommer op på et fornuftigt niveau, så vi starter med at åbne med en tredjedel af personalet og med et mini-menukort, siger hun.

Dermed ikke sagt, at der ikke kan justeres op - hvis succesen indtræffer.

- Men jeg er bange for, at restriktionerne gør, at folk bliver væk, siger hun og tilføjer:

- Og så har jeg ikke synderligt meget lyst til at gå og lege politimand med de her coronapas, siger hun.

Annonce

På med arbejdstøjet

I Struer nåede Kirstine Christensen at få nyheden med, inden hun gik i seng torsdag aften. En god nyhed, ingen tvivl om det, men også en nyhed hun gerne havde ventet med at få.

- Det gav en del spekulationer i nat, for der er meget, der skal på plads hurtigt både med personale og leverandører, men det tager vi med, siger hun.

Udover glæden og al planlægning hersker der fortsat en uvished. Kirstine Christensen vil blandt andet gerne vide, hvordan det fungerer, hvis en gæst spiser udendørs og vil indenfor på toilet, men ikke har noget gyldigt coronapas.

Alt i alt er nyheden om en fremrykket genåbning dog god, og Kirstine Christensen glæder sig til at komme i gang fra i næste uge. Det samme gør Mikkel Majlandt, der er forpagter ved Restaurant Værftet.

- Vi er så klar til at åbne. Nu skal den bare have fuld skrald og alt, hvad den kan trække, det bliver så fedt, siger han.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Struer

Midt- og vestjyder pendler længere end nogensinde før

Annonce
Annonce
Ugeavisen Struer

Aktiv Onsdag bevarede sin gnist under coronaen

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Struer

Forfatter til debutroman: Der er en identitet i at være fra Struer

Ugeavisen Struer

Linse Kessler valgte Lars' campingvogn: - Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi regnet med, at det ville komme så vidt

Ugeavisen Struer

Den udhulede by

Ugeavisen Struer

Passagertal i bund: Vil sende busrute i garage

Ugeavisen Struer

Medlemmerne har nu valgt ny ledelse

Ugeavisen Struer

Musik i kirke ved solnedgang

Ugeavisen Struer

Ane Kathrine slår et slag for urterne - og du må gerne besøge hendes mojitohave

Ugeavisen Struer

Per Odgaard stopper som musikskoleleder i Struer

Ugeavisen Struer

Holder ovnen varm: Bagerkæde fra Viborg har overtaget butik på Ølbyvej

Ugeavisen Struer

Hus på kæmpegrund ved fjorden kan blive til seks nye boliger

Ugeavisen Struer

Midtpunktet sparker ferien i gang

Ugeavisen Struer

Udvalg: - Intet tilskud til kystsikring til sommerhusejere på Thyholm

Ugeavisen Struer

Kulturkaravane kommer til Struer

Ugeavisen Struer

Hop du bare i havnen: Struer får nu et havnebad

Ugeavisen Struer

Manglende vind og tordenbrag udfordrede sejlere under kapsejlads

Ugeavisen Struer

Nadja boksede sin debutkamp for landsholdet

Ugeavisen Struer

Efter yogatræningen kan man se på kunst

Ugeavisen Struer

Bjarne har genåbnet lukket butik i Struer

Ugeavisen Struer

Ny budrunde: Kommunen forsøger igen at sælge nedlagt plejehjem

Ugeavisen Struer

En Google-søgning på ordene 'lyd' og 'investor' førte til Struer: Dorte opdagede en verden langt fra sure mediechefer i København

Ugeavisen Struer

Endelig kunne ældre spise sammen

Annonce