Annonce
Ugeavisen Struer

Rift om åbningstilbud

Butikschef Lone Holm Borch kunne torsdag morgen slå dørene op til den nye bitk på Industrivej i Struer. Foto: A.P. Christensen
Thusgaard El-center slog torsdag morgen dørene op til en helt ny butik på Industrivej, hvor man finder et stort udvalg af hårde hvidevarer, køkkenmaskiner og lamper.
Annonce

STRUER: Siden nytår har håndværkere været i gang med at omdanne en tidligere lagerhal til en moderne forretning med 300 kvadratmeter butikslokale samt et lager på omkring 400 kvadratmeter. Og torsdag morgen kunne Thusgaard El-Center så byde kunderne velkommen i de nye omgivelser med et åbningssalg, der trak mange mennesker til den nye butik.

- Vi har først og fremmest fået meget mere plads i selve butikken, så vi kan præsentere et større udvalg inden for lamper, hårde hvidevarer og køkkenmaskiner. Vi har derfor også kunnet tage nye leverandører ind, og vi har lavet en særlig opstilling af hvidevarerne i et køkkenmiljø, så kunderne bedre kan fornemme, hvordan det vil se ud hjemme os dem selv, forklarer butikschef Lone Holm Borch, der har været hos Thusgaard El-Center siden april 2018.

Det er en større efterspørgsel på både de hårde hvidevarer og produkterne i lampe-afdelingen, der begrunder investeringen i de nye lokaler.

- Vi vil gerne have chancen for at servicere vore lokale kunder, og derfor er det nødvendigt at have det rette udbud af varer, siger butikschefen.

Udover den almindelige åbningstid vil Thusgaard El-Center fremover med de nye faciliteter også lave en række forskellige arrangementer og aktiviteter, der bliver målrettet foreninger og grupper, som udover oplevelsen i butikken også kan nyde det sociale samvær.

Annika Riisberg, der er tidligere køkkenleder, er ansat i forretningen, hvor man udover Lone Holm Borch også finder Kim Lauritsen.

- Vi mener helt sikkert, at der er grundlag i Struer og omegn for en specialforretning af denne type, og de nye tiltag skal også være med til at skabe opmærksomhed om butikken, siger Lone Holm Borch.

Thusgaard El-Center er fortsat en del af Elsalg-kæden og er også med i Lyspunkt-kæden og forhandler blandt andet produkter fra Le Klint og Fritz Hansen.

Fredag eftermiddag fra kl. 13 til kl. 16 fejres åbningen med grillpølser og fadøl.

Vi mener helt sikkert, at der er grundlag i Struer og omegn for en specialforretning af denne type, og de nye tiltag skal også være med til at skabe opmærksomhed om butikken.

Lone Holm Borch, butikschef, Thusgaard El-Center, Struer

Selve butikken er på 300 kvm og giver mulighed for en god præsentation af de forskellige produkter. Foto: A.P. Christensen
Annonce
Annonce
Ugeavisen Struer

Venø Færgen fylder 10 år

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Struer

Har du set Max?

Ugeavisen Struer

Dagcentrene åbner op igen

Annonce