Annonce
Ugeavisen Struer

Så bruger vi da bare Zoom

Struer Karate Klub fik afviklet årets gradueringer. Her med sort bælte til både Kenni Thomasberg, Adam Thomasberg, Frigg Haldor Thomsen, Eva Grøndahl og Christian Pripsø Larsen. Men begynderne fik også nyt bælte, da gradueringen fandt sted over Zoom. Privatfoto
Annonce

Struer: Struer Karate Klub har på trods af den seneste corona-nedlukning fået gennemført alle gradueringer.

Først i forbindelse med den sædvanlige torsdags-træning og til sidst over zoom.

Så årets gang i Struer Karate Klub har på alle måder været udfordret i løbet af 2020.

Blandt andet med online træning, udendørs træning og nu også alternative måder for graduering.

Det har ikke været muligt at indbyde til de traditionelle sociale højdepunkter som fastelavnsfest, filmaften og julehygge, men trods dette har de mange nye karate-udøvere holdt ved og altså også nu oplevet online graduering.

Karateholdet for begyndere har oplevet en stor fremgang denne sæson med omkring 25 børn i alderen 7- 12 år, der klør på med god energi, sikkert fremmøde og godt humør.

Holdet er for bæltefarver hvid til halv-rød, hvilket betyder, at der trænes med kihon (grundteknik), kata (teknik-serie) og kumite (aftalt kamp) på forskellige niveauer.

Da Klubben lukkede ned på grund af corona fredag den 11 december, var det ikke muligt at graduere begynderholdet i klubben, da holdet træner mandag og onsdag. Men gradueres skulle de.

Børnene har trænet hårdt og godt; var klar til graduering. Så det endte med et Zoom møde. Holdet blev delt op efter alder, bæltefarve og selvfølgelig i søskendepar, således skærmbilledet af den enkelte ikke blev for småt.

Det første hold loggede på Zoom 16. december klokken 17, og så kørte det ellers med et nyt hold hver halve time indtil klokken 20, hvor alle havde erhvervet ny bæltefarve.

Afhængigt af corona-situationen vil klubben nu fortsætte med at benytte Zoom til træning, indtil det igen bliver muligt at mødes til træning i klublokalerne på Fabriksvej, hvor nye medlemmer også vil være velkommen til at møde op.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Struer

Forfatterforedrag aflyst

Annonce