Annonce
Ugeavisen Struer

Så kunne børnene endelig klippe snoren

Der skal mange børnesakse til at klippe et fint rødt bånd over. Foto: Morten Stricker
Annonce

Resen: Fredag den 9. oktober var en stor dag for både børn og deres voksne i Resen. Her blev Resen Friskoles nye naturbørnehave og SFO nemlig indviet efter mange måneders byggeri og ventetid.

Det var børnene selv, der fik lov at klippe snoren til den nye børnehave og SFO, der blandt andet rummer et motorikrum, ny garderobe, nedsunket køkken, så børnene kan lave mad med de voksne og meget mere på 340 spritnye kvadratmeter.

Og så endda til under 10.000 kroner per kvadratmeter, oplyser Thomas Gravesen, formanden for skolens bestyrelse.

- Vi har fået lavet et godt byggeri for under 10.000 kroner per kvadratmeter, og det har kun kunnet lade sig gøre, fordi rigtig mange har lagt over 2000 frivillige timer i byggeriet i alt, siger Thomas Gravesen.

Der bliver rig mulighed for at udforske alt det flotte nye, når børnene vender tilbage efter efterårsferien. Foto: Morten Stricker

Nu skal efterårsferien bruges på at rykke ind i alt det nye, så børnehavebørn og SFO-børn for alvor kan opleve og bruge deres nye lokaler, når de vender tilbage i uge 43.

- Børnene er superglade for det, og de glæder sig til at komme i det nye og få noget mere plads, siger Thomas Gravesen.

Oprindeligt havde de tænkt, at indvielsen skulle være lidt større, men på grund af de nuværende corona-restriktioner var det mest børnene og deres forældre, der var med til indvielsen.

Det ændrede dog ikke på højtideligheden i det hele.

- Det var en stor dag alligevel, fortæller Thomas Gravesen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Struer

Flere medaljer end dansere

Ugeavisen Struer

Ugens ord: Kig op

Annonce