Annonce
Ugeavisen Struer

Skovtur med Havekredsen

Havekredsen inviterer til skovtur med Henning Givskov som leder. Arkivfoto
Annonce

LOKALT: Nu nærmer sig tidspunktet af året, hvor haven med dens buske og bær samt alt dyrelivet mest nydes inde fra den lune stue. De fleste planter går i hvile nu, og havearbejdet består mest af lidt oprydning og måske med at lægge planer for næste år.

Men i Haveselskabet Struer Kreds er vi stadig aktive. Inden længe er det 1. søndag i advent. Juletid er hyggetid, og Havekredsen arrangerer i lighed med tidligere år en hyggelig familieskovtur i Klosterheden, og det foregår søndag den 17. november kl. 9-12.

Der skal indsamles gran til adventskransen og også snart til juledekorationerne. Når det drejer sig om at finde pynt til advent og jul, er naturen både gavmild og dekorativ. Hvorfor dog købe, når man kan få en naturoplevelse ved selv at hente det hjem?

Turen starter ved Naturskolen, og Henning Givskov leder turen. Han oplyser, at mange af de ting, der pyntes op med til jul, kan findes i naturen. Man skal blot huske på, at man kun må tage til eget brug, og kun af de ting, man finder på jorden - for eksempel blade, svampe, kogler, mos o.l. Måske finder man en trærod, som dekorationen kan laves på.

Deltagerne skal medbringe en kurv eller bærepose samt beskærersaks.

Efter skovturen serverer Havekredsen glögg og æbleskiver i den lune naturskole.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Struer

Grums i drikkevandet

Ugeavisen Struer

Det er ikke så ringe endda

Annonce