Annonce
Ugeavisen Struer

Sociale medier på de skrå brædder

Fra venstre ses Kitt Andersen fra SSP, ungdomsskoleleder Thomas Poulsen og Ingerlise Petersen fra Lions Kirsten Bang med roll up for Teatertruppen Apropos forestilling "Welcome to the Internet". Den er blevet vist fem gange i Struer Kommune, og det er Lions Kirsten Bang, der har været med til at finansiere foretillingens besøg i kommunen. Privatfoto
De ældste skoleelever i Struer Kommune har set teaterforestilling om sociale medier
Annonce

Struer: Teatergruppen Apropos har haft de ældste skoleelever i Struer kommunes skoler, skolehjemmet og ”Marilyn Anne” med på en rejse gennem de sociale medier.

I praksis skete det ved at opføre forestillingen "Welcome to the Internet", der blandt andet behandler emner som ufrivillige videodelinger, "trolling" og "unicorning".

Forestillingen blev, på grund af coronarestriktionerne, opført hele fem gange. Først for eleverne i 8. og 9. klasse på Thyholm skole i Midtpunktet Thyholm og derefter fire gange i Folkets Hus for Limfjordsskolen, Parkskolen, Skolehjemmet og "Marilyn Anne".

Udover selve forestillingen, er der undervisningsmateriale til emnerne, der kan bruges i undervisningen ude på skolerne, mens forældre også kan kigge med på teatrets hjemmeside.

Annonce

Betalt af Lions

Lions Klub Kirsten Bang har været med til at  finansiere de mange forestillinger med en del af overskuddet fra forårets salg af tulipaner. Tulipanaktiviteten er årligt tilbagevendende og indtjening ved salget går ubeskåret til aktiviteter for unge i Struer kommune med fokus på forebyggelse af misbrug og dårlig trivsel.

Årets overskud rækker også til at betale for en workshop for 20 lærere og ressourcepersoner i skolens ældste klasser i Projekt PAS med fokus på misbrugsforebyggelse.

Inden længe vil kvinderne fra Lions Kirsten Bang igen kontakte lokale virksomheder og private med opfordring til atter at købe tulipaner og støtte arbejdet til fordel for kommunens børn og unge.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Struer

Forfatterforedrag aflyst

Annonce