Annonce
Ugeavisen Struer

Sparekassen Thy ændrer kassefunktionerne

Ole Beith, Sparekassen Thy. Privatfoto
Annonce

Hvidbjerg/Struer: Antallet af kassetransaktioner i Sparekassen Thy's afdelinger har gennem flere år været faldende, og de nyeste pengeautomater udfører nu flere funktioner med mulighed for indbetaling af kontanter og udbetaling af Euro.

Samtidig har corona-krisen vist, at kunder, der tidligere har været meget kontantorienterede, nu er blevet meget mere fortrolige med betalingskortene og de mange gode selvbetjeningsmuligheder. Eksempelvis melder MobilePay om stor vækst i antallet af brugere over 60 år i corona-perioden.

- Vi har derfor besluttet at nedlægge kassefunktionen i vores afdelinger i Frøstrup, Hundborg, Koldby og Hvidbjerg. Kassefunktionen i vores afdelinger i Ulfborg, Holstebro, Aulum, Struer, Hurup og Hanstholm vil i fremtiden have deltidsåbent. Kassefunktionen i disse afdelinger er tilgængelige i tidsrummet fra kl. 13.00 til den almindelige lukketid. Ændringerne træder i kraft 6. juli, fortæller direktør Ole Beith fra Sparekassen Thy.

- At vi ændrer kassefunktionen i blandt andet Hvidbjerg og Struer, påvirker ikke tilgængeligheden til afdelingerne. Dørene er åbne, og vi afholder rådgivningsmøder nærmest døgnet rundt. Derudover vil det være muligt at afhente forudbestilte byttepenge og et udvalg af de allermest gængse valutaer. Bestillingerne kommer til at foregå via NetBanken. Vi har fuld forståelse for, at ændringen af kasserne kan være lidt ærgerlig for nogle af vores kunder. Derfor vil vi have fuld fokus på at hjælpe de kunder, vi oftest ser i kasserne. Vi ønsker at gøre dem trygge og fortrolige med brugen af mobiltelefon og betalingskort som betalingsmidler og adgang til kontanter via vores pengeautomater, siger Ole Beith.

De medarbejdere, der frigives ved ændring i kasserne, skal fremover hjælpe sparekassens rådgivere, så de kan give kunderne endnu bedre oplevelser.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Struer

Grums i drikkevandet

Ugeavisen Struer

Det er ikke så ringe endda

Annonce