Annonce
Ugeavisen Struer

Spil Dansk rammer i næste uge også skolerne

Duoen bag "Tidsrøver". Privatfoto: Karina Tengberg
Flere lokale skoler vil i uge 44 være en del af Spil Dansk-ugen i Struer Kommune
Annonce

Struer: I den kommende uge - altså uge 44 - indtager Spil Dansk-ugen igen scenen i det ganske danske land.

Det oplyser Struer Musikskole i en pressemeddelelse, hvori man også kan læse, at der ikke så overraskende bliver tale om en uge med fokus på dansk musik.


Det er et vigtigt led i den kulturelle dannelse og læring, at den levende musik møder og inspirerer børnene på de enkelte skoler.

Per Odgaard, musikskoleleder i Struer


"Musik binder os sammen på tværs af alder, køn og etnicitet, derfor er Struer Kommune en af 28 Spil Dansk Kommuner," lyder det i meddelelsen og videre:

"Flere skoler i kommunen kommer til at nyde godt af samarbejdet omkring Spil Dansk. Og måske bliver de første frø sået til det næste, store danske talent".

Eleverne vil i hvert fald blive inddraget i den skabende proces, som det hedder:

På Limfjordsskolen bliver det i form af konceptet "Komponist i klassen" med Tine Louise Kortermand og på Parkskolen gennem en sangskriver-workshop fra KODA med Martin Stender.

Annonce

Kulturel dannelse

Thyholm Skole får besøg af børnebandet med Paul Banks og Charlotte Halberg, som opfører musikkrimien "Tidsrøver".

Her stilles blandt andet spørgsmålet; Hvordan kan det være, at få minutter nogle gange kan virke som en uendelighed, mens flere timer andre gange kan flyve af sted?

Dette og flere spørgsmål vil blive adresseret gennem musik, sang og fortælling.

- Det er et vigtigt led i den kulturelle dannelse og læring, at den levende musik møder og inspirerer børnene på de enkelte skoler, fortæller musikskoleleder i Struer Per Odgaard.

I løbet af Spil Dansk-ugen kan man opleve dansk musik over hele kommunen: på skoler, på kulturinstitutioner, i børnehaver, på arbejdspladser, i kirker og på plejehjem.

Se programmet på: struer.dk/struer-musikskole

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Struer

Flere medaljer end dansere

Ugeavisen Struer

Ugens ord: Kig op

Annonce