Annonce
Ugeavisen Struer

Stor hæder til Struer-mægler

Gitte Lund Ellebæk og EDC Ejendomsgruppen i Struer er kåret til Årets Performer i EDC-kæden. Arkivfoto.
EDC Ejendomsgruppen i Struer er kåret til Årets Performer i EDC-kæden i Danmark
Annonce

STRUER: Der er flere grunde til, at mundvigene hos indehaver Gitte Lund Ellebæk og medarbejderne i EDC Ejendomsgruppen i Struer vender opad i disse måneder. Dels er der rigtig godt gang i boligmarkedet i Struer, og forleden kom der så besked om, at EDC Ejendomsgruppen i Struer er kåret til Årets Performer blandt de 225 butikker i EDC-kæden i Danmark.

- Det blev jeg da både rigtig glad for, men også stolt over - ikke mindst fordi medarbejderne i huset virkelig gør en stor indsats hver dag i forretningen, siger Gitte Lund Ellebæk.

EDC-kæden vurderer de indstillede kandidater til denne pris ud fra flere parametre. Der er dels den rent kommercielle del med fremgang i antal bolighandeler i det forløbne år, men det handler også om stor kundetilfredshed og loyalitet over for kædesamarbejdet.

Annonce

Markedsandelen er tæt på 60 procent

EDC Ejendomsgruppen i Struer, der ligger i landets 10. mindste kommune, har formået at fordoble antallet af bolighandeler i løbet af blot fire år, så butikkken nu har en markedsandel på 59 procent.

- Antallet af bolighandeler hos os har været stigende de seneste år. Udover, at hele markedet er i vækst, så har vi samtidig øget markedsandelen, ligesom kundetilfredsheden også er stigende. Derfor ser jeg prisen som et stort skulderklap og anerkendelse af ikke mindst mine medarbejderes indsats, påpeger Gitte Lund Ellebæk.

Hun har været i EDC-kæden i 29 år og sidder aktuelt også i kødens bestyrelse.

- Vi vidste ikke, at vi var nomineret til denne pris, så det var en stor overraskelse, da meddelelsen tikkede ind. Normalt ville prisen blive offentliggjort ved en festlig lejlighed i kæden, men det er jo lukket ned i corona-tiderne, fortæller Gitte Lund Ellebæk.

Tildelingen af prisen blev dog markeret på kontoret - med et glas champagne om eftermiddagen kl. 17.

- Så var vi klar til at trække i arbejdstøjet igen kl. 18, siger indehaveren, der forventer, at det høje aktivitetsniveau på det lokale boligmarkedet vil fortsætte i nogen tid endnu.

- Det kan selvfølgelig være, at antallet af boliger, der kommer til salg, på et tidspunkt vi blive reduceret, siger hun om fremtidsudsigterne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Struer

Grums i drikkevandet

Ugeavisen Struer

Det er ikke så ringe endda

Annonce