Annonce
Ugeavisen Struer

Struer Kommune overdrager nu driften af kunstgræsbanen

Driften af kunstgræsbanen i Struer skal nu varetages af Struer Energi Park. Arkivfoto: A.P. Christensen
Struer Energi Park skal stå for driften af byens forholdsvis nye kunstgræsbane
Annonce

Struer: Tilbage i juni fortalte Karsten Lund, at han ikke længere ønskede at være formand for Struer Boldklub.

Baggrunden var en beslutning, som kultur- og fritidsudvalget i Struer Kommune havde truffet.

En beslutning om strategi og retningslinjer for  udlejning og brugen af den nye kunstgræsbane i Struer.


Vi havde en driftsaftale med foreningen (Struer Kunstgræs, red.). Den kunne foreningen ikke se sig selv i og ønskede ikke at drifte banen længere.

Thomas Maroti Antunes, centerchef, Struer Kommune


Den nye strategi går ifølge Struer Boldklubs bestyrelse imod den aftale, som Struer Kommune i november i fjor lavede med Struer Kunstgræs.

En forening, Karsten Lund også var formand for, og som efter hans afgang som formand nu er nedlagt.

Struer Kommune stod med andre ord og manglede en ny samarbejdspartner.

Nu er partneren så fundet, siger Thomas Maroti Antunes, som er centerchef for kultur, fritid og lokalområder i Struer Kommune.

- Vi har meldt ud til fodboldklubberne, at vi har lavet en aftale med Struer Energi Park om driften af kunstgræsbanen, fortæller han.

Annonce

Kun med støvler

Det betyder, at det nu er Struer Energi Park, man skal have fat i, når banen skal bookes.

Struer Energi Park har fået overdraget kontrollen med kunstgræsbanen og skal stå for driften af den på linje med svømmehallen.

- Sådan bliver det i sæsonen 2020/2021, og så evaluerer vi til foråret i forhold til, om vi skal forlænge aftalen, siger Thomas Maroti Antunes.

- Vi havde en driftsaftale med foreningen (Struer Kunstgræs, red.). Den kunne foreningen ikke se sig selv i og ønskede ikke at stå for driften af banen længere.

Kunstgræsbanen er tiltænkt fodboldklubberne, og man skal have fodboldstøvler på, når man betræder den, ellers bliver banen ødelagt, siger Thomas Maroti Antunes.

Er banen ledig, og har man fodboldstøvler på, så må man også som privatperson gå ind på den. Privatpersoner kan også booke banen til samme pris som fodboldklubberne.

Prisen er 200 kroner i timen.

Klubberne har førsteret til banen - som i princippet må bruges hele året - og de får også omklædningsfaciliteter med i prisen.

- Vi har budget til at drive banen hele året, forklarer Thomas Maroti Antunes og tilføjer, at det er lidt dyrere at stå for driften af banen hele året frem for eksempelvis kun i vinterhalvåret.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Struer

Oline ryster posen

Annonce