Annonce
Ugeavisen Struer

Struer Kommune sparer 275.000 kroner på puljerne til kultur

En del af midlerne i aktivitetspuljen til Struer Havn blev i 2020 brugt på et arrangement med stjernekokken Jesper Krabbe, som kom til Struer for at lave mad over bål. Nu bliver puljen på 100.000 kroner reduceret til det halve. Arkivfoto: Stine Kjærside
Kulturpuljerne bliver beskåret med 50 procent, men udvalgsformand forsikrer, at der vil være penge til at få dem fyldt op efter behov.
Annonce

Struer: Kultur- og fritidsudvalget i Struer Kommune har besluttet at reducere puljerne til både kultur, fritid, ungekultur og aktiviteter på Struer Havn.

Hver enkelt af de fire puljer bliver reduceret fra 100.000 kroner i 2020 til 50.000 kroner i 2021.

Dette vil give udvalget en samlet besparelse på 200.000 kroner, og der ud over vil den kommunale pulje til Kulturfestival 2021 blive beskåret med 75.000 kroner, så der nu kun er 25.000 kroner til rådighed.

Men formanden for kultur- og fritidsudvalget, Lars Møller Pedersen (S), forsikrer, at der stadigvæk vil være kommunal opbakning til de mange initiativer i Struer Kommune på kulturfronten.

- Vi reducerer grundbudgettet på de enkelte puljer, men vi får til gengæld rådighed over 670.000 kroner, som bliver overført til 2021 som overskydende midler fra budget 2020.

- Alt gik jo i stå. Der blev slet ikke mulighed for at bruge mange af midlerne i de forskellige puljer, konstaterer han.

Annonce

Nørderi

- Det bliver lidt nørdet. Men nu skal vi så have fordelt de 670.000 kroner, som vi får overført fra 2020. Det er noget, vi må tage stilling til, når vi får det helt præcise beløb på udvalgsmødet til marts, forklarer Lars Møller Pedersen.


Nogle af dem kan vi bruge på at hæve beløbet i puljerne igen, hvis der bliver behov for det.

Lars Møller Pedersen (S), formand, kultur- og fritidsudvalget, Struer Kommune


- Vi har besluttet at bruge cirka 261.000 kroner på at holde hånden under de store kulturinstitutioner i byen, som stod til at få reduceret deres budgetter. Kulturcenter Struer med Folkets Hus og Gimsinghoved stod til at miste cirka 40.000 kroner, og det samme var tilfældet på Struer Museum, fortæller han.

- Det kompenserer vi dem for. Vi mener ikke, det ville være rimeligt at skære i deres budgetter, som der var lagt op til det i et oplæg fra Kommunernes Landsforening. I en corona-tid med mistede billetindtægter ville det sætte dem under et urimeligt pres, mener Lars Møller Pedersen med opbakning fra det samlede kultur- og fritidsudvalg i Struer Kommune.

Dermed er der så 410.000 kroner til overs.

- Nogle af dem kan vi bruge på at hæve beløbet i puljerne igen, hvis der bliver behov for det, forklarer han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Struer

Ugens ord: Den gode fred!

Annonce