Annonce
Ugeavisen Struer

Tamilsk og kinesisk på menuen

Jin Ying Zheng, Peder Pedersen og Manoharan V. Mariampillai står bag fællesspisningen torsdag den 22. august i Struer Energi Park. Foto: Allan Damgaard
Annonce

Struer: Menuen er international, når Struer Energi Park indbyder til fællesspisning torsdag den 22. august kl. 18.

Der er nemlig tale om en aften med tamilsk og kinesisk mad.

- Vi vil gerne her i Struer Energi Park åbne op for andre kulturer, så derfor er det oplagt med international fællesspisning. Vi vil gerne signalere, at Struer Energi Park er for alle, og så er det jo spændende at smage noget mad, man måske ikke umiddelbart kender, siger Peder Pedersen, der før sommerferien tiltrådte som centerchef.

Fællesspisningen er arrangeret i samarbejdet med Struer Tamilsk Kulturforening, der tæller cirka 60 medlemmer, samt Jin Ying Zheng fra Restaurant Orient i Struer.

Manoharan V. Mariampillai fra den tamilske kulturforening i Struer fortæller, at kulturforeningen straks var med på ideen, da Peder Pedersen rettede henvendelse for at arrangere en fællesspisning.

- Det er kun fint, hvis tamilere og etnisk danskere kan lære hinanden bedre at kende, og det kan jo f.eks. være med en fællesspisning, siger Manoharan V. Mariampillai.

Aftenen byder på tre tamilske retter - heraf én hovedret. Manoharan V. Mariampillai forventer, at der vil være 11-14 tamilere i aktion i Struer Energi Parks køkken den 22. august.

- Det vil være både kvinder og mænd, der laver mad. Der er rent faktisk mange tamilske mænd, der laver mad, og de har ry for at være gode til det, siger Manoharan V. Mariampillai.

Jin Ying Zheng kommer med to kinesiske retter til fællesspisningen.

Peder Pedersen håber på god opbakning til det nye tiltag.

- Det kunne være fedt, hvis vi kunne blive omkring 100. Vi håber, at det er noget, vi kan gentage, siger centerchefen.

Der kan købes billetter til og med den 19. august. Det kan ske på tre måder: I cafeen i Struer Energi Park, i kiosken i SuperBrugsen i Struer eller hos billetto.dk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Ugeavisen Struer

Ugens ord: Du skal

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce