Annonce
Ugeavisen Struer

Thyholm Egnsmuseum åbner igen

Fangstredskaber fra Grønland og en original grøndlænderkajak er blandt attraktionerne i ny udstilling på Apotekergården. Foto: Thyholms Egnsmuseum
Efter en nedlukningsperiode med arbejde i haven og reparation af både tag og mursten er Thyholm Egnsmuseum klar til at slå dørene op den 27. juni.
Annonce

Søndbjerg: Så blev der givet grønt lys til en ny sæson på Apotekergården. Museet åbner for besøgende lørdag den 27. juni.

I foråret og først på sommeren har museet desværre grundet corona-situationen måttet sige nej til selskaber.

De frivillige har til gengæld haft god tid til at nusse og pudse omkring museet. Og det er der faktisk kommet meget godt ud af, lyder det i en pressemeddelelse.

Der er som vanligt blevet kælet for haven, der er "strengt klippet" i barokstilens tegn. Murene og taget er desuden blevet repareret og pudset.

Annonce

Fik grønlænderkajak

Indvendigt byder Thyholm Egnsmuseum på flere udstillinger.

Efter at have fået foræret en selvbygget og original grønlænderkajak supplerede museet den med Kresten Rusbjergs hjembragte fangstredskaber fra Grønland.

De danner ramme om udstillingen, hvor mange af Krestens billeder fra Grønland også vises frem.

Desuden udstilles H.C. Andersens liv og levned, barndomshjem - og ikke mindst eventyret, Fyrtøjet - i Krestens atelier.

Også postvæsenet og stationsbygningen på Thyholm er fortsat udstillet til fremvisning for besøgende på Apotekergården.

I løbet af sommeren laver Geopark Vestjylland en udstilling, hvor det bliver muligt at se klip fra den omkringliggende natur og museet.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Struer

Det er ikke så ringe endda

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Mange indbrud i varebiler

Ugeavisen Struer

Struer Fri Fagskole udvider

Annonce