Annonce
Ugeavisen Struer

Tidligere havnechef er nu tiltalt for bedrageri

Arkivfoto: Thomas Maxe
Struer Kommune har fået sig endnu en sag at slås med
Annonce

Struer: Midt- og Vestjyllands Politi tiltaler nu Struer Kommunes tidligere havnechef og overfartsleder for bedrageri - subsidiært mandatsvig.

Det fremgår af anklageskriftet i sagen, som Dagbladet har fået aktindsigt i.

Sagen omfatter i alt 19 forhold og muligt bedrageri for mere end 100.000 kroner, skriver Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse tirsdag morgen og videre:

Den tiltalte skal have købt forskellige varer til privat brug og ladet Struer Kommune betale regningen.

Der er tale om varer for i alt 40.392,20 kroner og indkøbene omfatter blandt andet tv, plæneklipper, dyner og puder.

Derudover har manden ifølge pressemeddelelsen købt andre varer for 18.723,03 kroner til privat brug, men som er betalt af Holstebro-Struer Havn.

Endelig skal den tiltalte nu tidligere havnechef have indkøbt yderligere varer til privat brug for 52.044 kroner, men betalt varerne ved at sende Struer Kommune fakturaer for fiktivt arbejde, lyder det fra politiet.

Der bliver altså rejst tiltale for bedrageri for i alt 111.159,23 kroner.

Ifølge pressemeddelelsen er der også rejst tiltale for dokumentfalsk, da tiltalte skulle have forfalsket en tilsynsrapport.

Sagen vil blive behandlet ved retten i Holstebro, men er endnu ikke berammet, skriver politiet.

Dagbladet har uden held forsøgt at få en kommentar til sagen fra den tidligere havnechef.

Dagbladet opdaterer løbende på sagen

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Struer

Børnefestival i Bulderby

Ugeavisen Struer

Grums i drikkevandet

Ugeavisen Struer

Det er ikke så ringe endda

Annonce