Annonce
Ugeavisen Struer

Udfordringer i agurkeproduktion

Thomas Buelund, sognepræst i Thyholm Pastorat. Privatfoto
Annonce

Thyholm: På et af Rafaels berømte kalkmalerier portrætteres de to filosoffer, Platon og Aristoteles, gående side om side på vej ud af akademiet.

Platon, idealisten, peger opad for at vise, at den egentlige virkelighed hører til i ideernes verden, da den ikke må begrænses af fysiske forekomster, mens Aristoteles, realisten, peger nedad for at vise, at de fysiske forekomster danner udgangspunktet for, at vi overhovedet kan tale om ideer.

I foråret forspirede vi agurker i vindueskarmen. Det er en hyggelig beskæftigelse at se noget gro og tage form; at plante det, lade Apollon vande det, og Gud give det vækst (1. Kor 3,6).

Kimbladene så dog ikke ud som forventet. De var takkede og lignede snarere rucola. Selvom agurkespirens form gjorde os tvivlsomme, plantede vi dem alligevel ud i drivhuset.

Her en lille måned efter har vi de smukkeste ukrudtsplanter, gul okseøje, overalt i drivhuset. Så selvom man køber et brev med agurkefrø, så er det ikke sikkert, at man kan høste agurker!

I denne sag må jeg derfor erklære mig enig med Aristoteles: Den fysiske forekomst er altafgørende for, at vi kan forstå ideen med agurker.

På samme måde er det med Gud.

Gud må ikke forlægges til en ideverden, der er uden berøring med vores virkelighed – og hvor meget jeg end holder af Peter Dass’ smukke og storslåede salme ’Herre Gud! Dit dyre navn og ære’ (DDS 7), så er begrebet ’gud’ utilnærmeligt for os, hvis det ikke var for den brobygning, der skete, da Gud blev menneske.

En Gud, der eksisterer, ”om alle mand var døde”, er for mig at se tankespind. Den fysiske forekomst i og med Jesus er altafgørende for, at vi kan se ideen med en gud.

I Søndbjerg præstegård må vi forlige os med, at agurkerne lever deres fuldkomne liv i en ideverden og acceptere, at de endnu ikke har fundet en fast form i vores drivhus, som stemmer overens med vores idé om, hvad en agurk er.

Det går an. Vi kan stadig købe fine agurker hos købmanden. Det kan vi dog ikke med Vorherre.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Struer

Det er ikke så ringe endda

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Mange indbrud i varebiler

Ugeavisen Struer

Struer Fri Fagskole udvider

Annonce