Annonce
Ugeavisen Struer

Udlejningsvirksomhed efterlyser flere sommerhuse ved Vestkysten

Danskerne booker sommerhuse i så stor stil i 2021, at feriebolig-udlejningsvirksomheden, Novasol, nu må lede efter flere sommerhusejere, der vil leje ud. Foto: Novasol

Vestjylland: Mange danskere kommer til at holde ferie i Danmark i år. Det kan man konstatere hos feriebolig-udlejningsvirksomheden, Novasol, som oplever en enorm efterspørgsel på feriehuse i 2021.

Visse områder er særligt populære - deriblandt Vestkysten, der ifølge virksomheden har exceptionelle booking-tal for både påske og sommerferie. Den jyske vestkyst er så populær, at NOVASOL nu efterlyser flere sommerhusejere, som vil leje ud.

Det fremgår af en pressemeddelelse.

- Det glæder os, at så mange danskere bestiller feriehuse lige nu, men vi håber stadig på, at vi til sommer også kan se nogle udenlandske turister i Danmark. De holder ferie på andre tidspunkter end danskerne, så for at vi kan udnytte hele sæsonen, - hvilket bidrager til økonomi og arbejdspladser i lokalområderne, - så mangler vi de udenlandske gæster, siger Philip Kildegaard, der er salgsdirektør i Novasol.

Til påske ser han og resten af Novasol lige nu en stigning i bookingerne på Vestkysten på 190 procent i år sammenlignet med sidste år.

I skolernes sommerferie lyder stigningen hos Novasol på hele 320 procent.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Struer

Du store verden

Annonce