Annonce
Ugeavisen Struer

Ugens ord: Strikketøj

Den store mængde garn, der er blevet leveret i Hjerm, stjal sognepræst Jonas Serner-Pedersens opmærksomhed. Det fik ham til at reflektere over Guds eget strikketøj. Privatfoto
Annonce

Hjerm: Jeg har alle mine dage i Hjerm været bevidst om, at der her bor exceptionelle mennesker!

Ildsjæle og sjældne talenter. Man kan finde det hele her.

Ikke mindst ved jeg, at man kan finde uofficielle danmarksmestre i strikning her hos os. Men jeg må sige, at jeg alligevel blev noget forbløffet, da jeg den anden dag kom forbi den nyeste sending garn.

Garnnøgler i de størrelser og i de mængder må alligevel vidne om temmelig flittige strikkepinde.


Den største strikkemester af dem alle er dog Gud selv. Og hold da op, han strikker på livet løs.

Jonas Serner-Pedersen, sognepræst


Det kan blive til en flot sweater til en velvoksen mand. Eller måske til at iklæde den nye købmandsbygning i strikkede mønstre. Eller måske bliver alle byens borgere klædt i matchende strikkede kondisæt.

Jeg er sikker på, at det bliver flot! Hver en tråd får sin egen lille rolle og farve i mønstret. Hver tråd er med til, at dele kan hænge sammen. Mangler én tråd, går det galt. Den kan se ubetydelig ud i sig selv. Men med kyndige strikkehænder er hver tråd vigtig, så Hjerm kan holdes varm.

Annonce

En plads i Guds strikketøj

Den største strikkemester af dem alle er dog Gud selv. Og hold da op, han strikker på livet løs.

Vi er alle tråde i hans strikketøj. Vi har alle vores særlige farve og rolle. Måske synes vi selv, at vi er lidt ubetydelige, men i det mønster, han strikker, har hver eneste tråd sin helt egen plads.

Det er kun ham, som har overblikket og kan se, hvordan trådene snor sig. Vi kan nogle gange se nogle glimt af det billede, der danner sig, men det store overblik er hans.

Og her har vi alle en plads, så det hele hænger sammen.

Hvis man overgiver sit livs tråd i hans hænder, vil han med kyndighed strikke det ind i mønsteret til et flot klædestykke, der kan holde hjerterne varme.

Glædelig sensommer!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Struer

Oline ryster posen

Annonce