Annonce
Ugeavisen Struer

Unge med særlige behov udforskede naturen

Livet i fjorden blev også nærstuderet af UFL Vestjyllands medlemmer. Foto: UFL Vestjylland
Natur- og friluftsoplevelser var sat i højsædet, da en gruppe unge med særlige behov tog på en weekendtur med UFL Vestjylland. I år gik turen til Venø.
Annonce

Struer: UFL Vestjylland, som har til huse i Struer, fik sidste år penge af Friluftsrådet, Spejdernes Genbrug og Nordeafonden til at gennemføre to weekender. Én i 2019 og én i 2020.

Den sidste af de to weekender er netop blevet gennemført med en tur til Venø, skriver foreningen i en pressemeddelelse.

Indholdet skulle bestå af natur- og friluftsoplevelser med naturvandring, -formidling, og -forståelse samt lege, madlavning, bålhygge og sang.

UFL Vestjylland er en lokalforening under landsforeningen, Unge for Ligeværd, og har til formål at give fritidstilbud til unge med særlige behov, der er fyldt 18 år.

Annonce

Rift om kikkerterne

Årets weekendtur foregik på lejrskolen, Firbjergsande, der ligger på Venø.


De unge mennesker blev - bevæbnet med waders, ketsjer, net og vandkikkerter - også klogere på livet i fjorden.

UFL Vestjylland


Her fik de unge og de frivillige en tur rundt på Venøs gamle færge med fortællinger undervejs. Det store muslingeanlæg ud for Struer med kilometervis af rør og liner, hvorpå muslingerne gror, vakte interesse, og da gruppen ved Venøs nordspids spottede en stor flok sæler, blev der rift om kikkerterne.

I 2019 besøgte de unge mennesker Langbjerggård. I den weekend var der blandt andet bålhygge og sang på programmet. Foto: UFL Vestjylland

Lige inden Venøturen byggede foreningens medlemmer fuglekasser i klublokalerne i Struer, så interessen for at spotte fugle var også blevet vakt.

De unge mennesker blev - bevæbnet med waders, ketsjer, net og vandkikkerter - også klogere på livet i fjorden.

Sidste år gik turen til Langbjerggård, som ligger mellem Skyum og Vildsund i Thy. Her blev de unge mennesker præsenteret for Stand Up Paddle, kano, klatring i træer, Segway, trillebørs-kørsel med mere.

Nu vil foreningen forsøge at skaffe penge til nye, gode oplevelser.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce