Annonce
Ugeavisen Struer

Usædvanlig operaaften på Høloftet

Operasangerne Guido Paevatalu og Niels Jørgen Riis synger og Leif Greibe spiller piano, når der lørdag den 2. februar er operaaften på Høloftet. Pressebillede

Der er lagt op til en usædvanlig aften, når Høloftet på Thyholm lørdag den 2. februar byder på opera, vin og mad. Det er en aften, hvor den italienske vinbonde selv præsenterer de vine, der skal drikkes, og hvor tre kompetente herrer fra Den kgl. Opera sørger for underholdningen.

Annonce

Thyholm: Da indehaveren af spillestedet Høloftet på Thyholm, Bent Hargaard, i efteråret her i avisen præsenterede programmet for første halvdel af 2019, lagde han ikke skjul på, at han især så frem til operaaftenen lørdag den 2. februar.

Der er nemlig en usædvanlig aften, der er noget anderledes end det, som det stemningsfyldte høloft normalt byder på.

- Vi glæder os rigtig meget til det. Vi ved godt, at vi med denne aften bevæger os lidt væk fra, hvad vores publikum er vant til at komme til - både genre- og prismæssigt. Men det mener vi faktisk også, at vi har en forpligtigelse til. Vi skal da hele tiden være åbne for oplevelser, vi ikke troede, vi kunne få. Og det her tør vi godt at stå på mål for - det bliver noget ganske særligt, siger Hanne og Bent Hargaard.

Ingredienserne til operaaftenen er følgende:

Man tager fem økologiske vine fra operabyen Verona i Italien. Disse fem topvine præsenteres af bonden selv, som til lejligheden har taget turen fra Veneto til Thyholm. Vinene serveres til en lækker fem-retters menu Gl. Amstrup Slagteren i Struer og det hele toppes med tre yderst kompetente herrer fra Den kgl. Opera, som vil synge og underholde gæsterne mellem retterne.

- Det er givetvis ikke oplevet før her på vores kanter, men jeg har haft fornøjelsen af at arbejde sammen med den kongelige operasanger Guido Paevatalu et par gange omkring mad, vin og opera, og den store oplevelse måtte vi simpelthen bringe til Nordvestjylland, siger Bent Hargaard, der sammen med sine kone Hanne har Hargaard Vinimport og spillestedet Høloftet.

Vi skal da hele tiden være åbne for oplevelser, vi ikke troede, vi kunne få. Og det her tør vi godt at stå på mål for.

Bent Hargaard, indehaver af Høloftet
Annonce

Opera ud til folket

Guido Paevatalu er kunstnerisk leder for GuidOpera - et kammeroperaensemble, som han har grundlagt, fordi han brænder for operaen, og fordi han mener, at operaen ikke kun skal kunne opleves i de store byer, men også i kulturhuse ude i landet, som ellers ikke ville have mulighed for at få en opera på besøg.

Guido kender operaens sjæl fra sin lange karriere som operasolist på Det Kongelige Teater, og med sig herfra har han til denne aften på Høloftet taget tenor Niels Jørgen Riis og pianist Leif Greibe. De byder på historier og sang, arier og duetter. Det bliver med de helt store følelser - fra de største tragedier til det glædeligste og muntre.

Vinen er et vigtigt element denne aften, og Bent Hargaard var hurtig til at tage kontakt til sin italienske Valpolicella-producent.

- Når vi nu må få lov at opleve opera på Høloftet, så var det næsten et must at servere de helt store italienske vine som Ripasso og Amarone della Valpolicella fra operaens hjemland. Og da vi jo altid helt vildt gerne vil bringe vores vinbønder til landet, så de selv kan berette om tilblivelsen af vinene, tog jeg kontakt til Enrico, og han var selvfølgelig parat til at tage turen herop, fortæller Bent Hargaard.

Billetsalget er godt i gang.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Struer

Venø Færgen fylder 10 år

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Struer

Har du set Max?

Ugeavisen Struer

Dagcentrene åbner op igen

Annonce