Annonce
Ugeavisen Struer

Venø Bussen tænker alternativt: Skal I med en tur ud i det blå?

Venø Bussen tilbyder nu ture ud i det blå. Privatfoto
Chaufføren bestemmer, hvor turen går hen i Venø Bussens nye tiltag med turistkørsel i lokalområdet
Annonce

Struer: Venø Bussen kører nu igen turistkørsel - men i nærområdet. Det oplyser den lokale virksomhed i en pressemeddelelse.

Og det midt i en tid, hvor folk mere end tidligere har fået øjnene op for netop lokalområdet og de mange seværdigheder, Danmark har at byde på, nu hvor det ikke er muligt at rejse ret meget ud.

- Vi har savnet vore kunder – og de har savnet os, siger Knud Overgaard, der er indehaver af Venø Bussen.

- Nu, hvor der igen må sidde gæster på alle sæder i bussen, laver vi derfor nogle ekstra ture her i juni og juli. Her kan man komme ud i det blå – for små penge – og ikke mindst helt trygt og sikkert, tilføjer han.

Det kan for eksempel være en eftermiddagstur med medbragt kaffe og kage eller en lidt længere tur, hvor Venø Bussen sørger for både madpakker og bus-kaffe.

- Det er kun dagens chauffør, der kender ruten, forklarer Knud Overgaard.

Det kan dog afsløres, at turene vil være i lokalområdet, hvor der er mange smukke veje og flot natur.

Alle Covid-19 restriktioner overholdes med blandt andet ekstra rengøring og håndsprit i busserne, oplyser Venø Bussen i pressemeddelelsen, hvor man også kan læse, at selvom turistbusserne har stået stille i næsten 2,5 måned, har Venø Bussen kørt rute- og skolekørsel og har dermed helt styr på alle forholdsreglerne.

Knud Overgaard fremhæver, at det hele tiden har været en absolut førsteprioritet for selskabet at beskytte både chauffører og kunder.

Venø Bussen har håndsprit i alle busser – ved begge døre.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce