Annonce
Ugeavisen Struer

Venø hiver hele arsenalet ind for at få dig til at blive

Ugeavisen tog på tur med Venøs ambassadørkorps, der skal få historierne fra Venø ud til turisterne. Foto: Morten Stricker
Et ambassadørkorps på Venø har til opgave at indfange turisterne med de mange fortællinger og traditioner, som et lille ø-samfund rummer. Ugeavisen tog på guidet rundtur for at få en smag af Venø

Venø: I kirken på Venø, der er så lille, at den kan bryste sig af at være Danmarks mindste, hænger der et maleri ved alteret. Det er malet af Knud Agger, vel nok Venøs egen "huskunstner", da han, dengang han levede, havde sommerhus på øen.

Det har hængt der i et par år, maleriet, lige siden kirken blev renoveret. Men der følger en sjov lille historie med. Før billedet kom til kirken, hang det på et kontor hos en professor ved teologisk fakultet på Københavns Universitet, hvor det havde hængt i mange år. Og da professoren fik at vide, at billedet, som han kun havde haft til låns, nu skulle have nyt hjem på Venø, blev han bestemt ikke glad. Han klagede sin nød til en medarbejder - som viste sig at have en far, der boede på Venø.

Den, og mange andre personlige anekdoter og historier fra Venø får man, hvis man tager på en guidet tur med en guide fra Venøs ambassadørkorps.

Annonce

Muligheder

I 1925 var der 312 beboere på Venø. I dag når tallet ikke op på 200. Kiosken og kroen har kun åbent i "højsæsonen", som er fra april til omkring efterårsferien, og de fleste fastboende på øen er pendlere.

Venøboerne betragter Venø som et helårssamfund i og med, at der er mange fastboere, men de vil gerne have endnu flere. Foto: Morten Stricker

Men der er masser at opleve på Venø, hvis man spørger Aase Askanius og Bjarne Tingkjær Sørensen, og ikke mindst masser af gode historier. De er begge med i Venøs ambassadørkorps, der tilbyder guidede rundvisninger til øens gæster med personlige fortællinger om øen - som den med maleriet i kirken, som man i øvrigt også kommer forbi på de fleste af turene. Den er nemlig Danmarks mindste kirke, og gennemgik for nyligt en stor renovering.

- Der er nok en del gæster, der kommer her, som lige tager turen rundt på asfaltvejen, måske lige stopper ved havnen eller stranden, og så kører tilbage igen, og det er det. Det er for lidt, for der er så meget mere her på Venø, siger Aase Askanius.

Kom rundt på Venø

Venøs ambassadørkorps består af Bjarne Tingkær Sørensen, Aase Askanius, Mogens Askanius, Per Vestergaard og Grethe Munk-Andersen.

De fem ambassadører har skabt grundlaget for de mange fortællinger, man kan opleve på rundturene, blandt andet ud fra egne oplevelser, indsamlede breve, foredrag, avisartikler, bøger og fotos.

Guidede ture kan bestilles hos Destination Limfjorden.

Hver tirsdag i uge 26-31 er der planlagt ture, som interesserede kan melde sig til.

Meningen med ambassadørkorpset er altså, at det skal skabe interesse for Venø. Måske som et sted, hvor man faktisk godt kunne bo eller skabe en virksomhed, hvis man ville det.

- Vi vil gerne, at folk kan se mulighederne ved at bo her, at de synes det kunne være spændende, så det på den måde kan støtte bosætningen, forklarer Bjarne Tingkjær Sørensen.

Der er fem medlemmer af ambassadørkorpset, og de tjener ingen penge selv på at guide turister. Turene koster en 50'er pr. mand, og pengene vil gå til Venøs forskellige foreninger på skift.

Turene begynder som regel på havnen, ved den gamle Venøsundfærge. Her fortæller Bjarne Tingkjær Sørensen, akkompagneret af Aase Askanius, lystigt om, hvordan havnen blev skabt i 1926, og at venøboerne dengang selv gav et klækkeligt beløb for at få den opført, om Ane Post, øens eneste postbud, og meget andet. Og så runder fortællingen også lige oprettelsen af Venøs færgelaug, der tager sig af den gamle færge - som blev købt af kommunen for én krone.

Annonce

I dybden med sit hjem

Dernæst videre til kirken (hør om de specielle Venø-traditioner ved begravelser), eller efterskolen (historien om dengang hele øen malede stedet selv), Sønderskov, kroen, Nørskov Vig eller hvad turisterne nu har lyst til. Turene kan sammensættes efter de besøgendes interesser. Aase, Bjarne og de andre i ambassadørkorpset ved meget om det hele, for de har nemlig lavet deres lektier.


Der er nok en del gæster, der kommer her, som lige tager turen rundt på asfaltvejen, måske lige stopper ved havnen eller stranden, og så kører tilbage igen.

Aase Askanius, Venø Ambassadørkorps


- Vi har læst og læst og læst, siger Bjarne Tingkjær Sørensen.

- Vi har et slags kompendium, men vi har også været i gamle skrifter, avisartikler, breve og fotos og lyttet til nuværende og tidligere beboeres fortællinger og på den måde samlet viden, istemmer Aase Askanius.

Lige nu er det svært at lave rundvisninger i kirken, der er Danmarks mindste, på grund af corona. Men ellers kan der være omkring 30-40 mennesker i Venø Kirke. Foto: Morten Stricker

Ambassadørkorpset er oprettet i samarbejde med Destination Limfjorden, og det er også gennem dem, at interesserede kan booke en rundvisning. Men uanset hvad, kan man være sikker på, at man får en personlig anekdote eller to med fra en eller flere beboere på øen.

- Det har også været sjovt, sådan at gå i dybden med sit eget hjem, på en måde, siger Aase Askanius.

Ambassadørkorpset har ligget lidt i dvale på grund af corona, men håbet er, at der i 2021 kommer masser af nysgerrige turister, der vil vide mere om de mange muligheder, som venøboerne selv mener, der er på deres ø.

- Der er så meget historie her og så mange fortællinger, og dem vil vi gerne have ud, siger Bjarne Tingkjær Sørensen.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Struer

Midt- og vestjyder pendler længere end nogensinde før

Annonce
Annonce
Ugeavisen Struer

Aktiv Onsdag bevarede sin gnist under coronaen

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Struer

Forfatter til debutroman: Der er en identitet i at være fra Struer

Ugeavisen Struer

Linse Kessler valgte Lars' campingvogn: - Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi regnet med, at det ville komme så vidt

Ugeavisen Struer

Den udhulede by

Ugeavisen Struer

Passagertal i bund: Vil sende busrute i garage

Ugeavisen Struer

Medlemmerne har nu valgt ny ledelse

Ugeavisen Struer

Musik i kirke ved solnedgang

Ugeavisen Struer

Ane Kathrine slår et slag for urterne - og du må gerne besøge hendes mojitohave

Ugeavisen Struer

Per Odgaard stopper som musikskoleleder i Struer

Ugeavisen Struer

Holder ovnen varm: Bagerkæde fra Viborg har overtaget butik på Ølbyvej

Ugeavisen Struer

Hus på kæmpegrund ved fjorden kan blive til seks nye boliger

Ugeavisen Struer

Midtpunktet sparker ferien i gang

Ugeavisen Struer

Udvalg: - Intet tilskud til kystsikring til sommerhusejere på Thyholm

Ugeavisen Struer

Kulturkaravane kommer til Struer

Ugeavisen Struer

Hop du bare i havnen: Struer får nu et havnebad

Ugeavisen Struer

Manglende vind og tordenbrag udfordrede sejlere under kapsejlads

Ugeavisen Struer

Nadja boksede sin debutkamp for landsholdet

Ugeavisen Struer

Efter yogatræningen kan man se på kunst

Ugeavisen Struer

Bjarne har genåbnet lukket butik i Struer

Ugeavisen Struer

Ny budrunde: Kommunen forsøger igen at sælge nedlagt plejehjem

Ugeavisen Struer

En Google-søgning på ordene 'lyd' og 'investor' førte til Struer: Dorte opdagede en verden langt fra sure mediechefer i København

Ugeavisen Struer

Endelig kunne ældre spise sammen

Annonce