Annonce
Ugeavisen Struer

Vi skal lige tale lidt om menstruation - jo, vi skal!

Stine Kjærside er journalist på Ugeavisen Struer. Foto: Johan Gadegaard.

Hvis du krummede en lille smule tæer eller blev lidt rød i hovedet, da du læste overskriften på denne klumme, ja… Så er jeg ked af at sige det, men så er du en del af problemet.

I fredags var det International Menstruationsdag, og det er faktisk en virkelig vigtig dag. For selvom vi skriver 2021, er det et faktum, at halvdelen af jordens kvinder bløder tre til syv dage om måneden, og at det er helt naturligt - men det er stadig et kæmpe tabu.

Hvis du er kvinde, så kender du måske denne situation: Du sidder på din arbejdsplads, og har menstruation. Du skal skifte tampon, bind eller hvad du nu bruger. På bedste ninja-vis får du sneget dit præparat ned i lommen, eller får det mast så godt sammen, at man ikke kan se det i din knyttede næve. Ude på toilettet skifter du, musestille, så ingen kan høre det.

Annonce

Eller du skal ud i byen mens du bløder. Du vælger naturligvis tasken med det lille hemmelige spion-rum, der lige præcis kan indeholde et bind eller en tampon, så ingen kan se det, hvis nogen skulle finde på at kigge i din taske.

For tænk, hvis nogen fandt ud af, at du havde menstruation?

Ninja’en eller snigeren har jeg selv lavet mange gange. Faktisk gør jeg det stadig. For menstruation ER et tabu, og det er langt de fleste kvinder, og mænd, vokset op med. Helt ærligt, i langt de fleste reklamer er blodet i bindene stadig blåt! Rødt er tilsyneladende for tæt på virkeligheden, som vi for alt i verden skal skjule. Instagram har fjernet billeder af kvinder, der viste, at de var blødt igennem, så det kunne ses uden på deres bukser, og det er stadig mere normalt at gå tidligt hjem fra arbejdspladsen eller det sociale arrangement, hvis man har ”ondt i hovedet”, når det i virkeligheden handler om, at ens underliv er ved at tage en grusom hævn over at man heller ikke i denne måned lod et æg blive befrugtet.


Vi er vokset op med, at menstruation er noget, der skal gemmes væk, er pinligt, og allerværst: Ulækkert.


For nogle år siden kunne man guddødemig også få menstruationsbind tilsat kunstig og virkelig kemisk blomsterduft, fordi det er farligt, hvis man bare går og lugter helt almindeligt af underliv.

Vi er vokset op med, at menstruation er noget, der skal gemmes væk, er pinligt, og allerværst: Ulækkert. Så ulækkert, at vi faktisk helst ikke skal røre ved det, selvom det er noget, der kommer fra vores egen krop, og egentlig er et af de bedste sundhedstegn, der findes.

Det var tydeligt sidste år, da to mænd stillede op i den tyske udgave af Løvens Hule, hvor de prøvede at få investorer til deres firma ”Pinky Gloves”, som bestod af en engangshandske (i pink, for det vil alle kvinder jo gerne have), som man skulle tage på, inden man berørte bindet eller tamponen. Bare lige for at understrege, hvor klamt det er at bløde fra sit underliv.

De fik i øvrigt en investor. Som var en mand. Inden firmaet lukkede igen, fordi det viste sig, at sådan cirka nul kvinder syntes produktet var en superfed idé.

I folkeskolen fik man også at vide, at man kunne komme ud og bade fem minutter før, hvis man havde menstruation. Fordi det var farligt at bade sammen med andre, når man blødte, åbenbart. Hvis det ikke er at stigmatisere og tabuisere noget, som bare skal være så naturligt og ukompliceret som overhovedet muligt, især for begyndende teenagere...

Hvis du er kvinde, og du ikke har lyst til at snakke med andre om din menstruation - helt fint. Det er helt personligt, og helt din egen beslutning. Det er ikke det, jeg anfægter. Men menstruation som et fysiologisk og kulturelt fænomen må vi simpelthen ikke tabuisere. Vi risikerer at skabe grobund for fordomme, åndssvage generaliseringer, sexisme, der kan ende med at sygeliggøre eller mystificere menstruerende kvinder.

Hvis vi ikke kan tale om eksempelvis smerter på grund af menstruation, risikerer vi også, at der ikke bliver forsket i fænomenet, så der kan gøres noget ved det. Ifølge sundhed.dk har 75 procent af alle kvinder fysiske eller psykiske symptomer i forbindelse med menstruationen - mange af dem i smertelig grad.

Men det bliver der ikke forsket i, hvis vi ikke ved, at det er et udbredt problem. Så derfor er vi nødt til at snakke om menstruation. Alle sammen.

For ingen kvinder skal føle sig forkerte eller ulækre for noget, som jo er helt normalt. Det er nærmere vores samfund, der ikke er normalt, hvis vi stadig bliver utilpasse, hvis snakken falder på menstruation.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Struer

Midt- og vestjyder pendler længere end nogensinde før

Annonce
Annonce
Ugeavisen Struer

Aktiv Onsdag bevarede sin gnist under coronaen

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Struer

Forfatter til debutroman: Der er en identitet i at være fra Struer

Ugeavisen Struer

Linse Kessler valgte Lars' campingvogn: - Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi regnet med, at det ville komme så vidt

Ugeavisen Struer

Den udhulede by

Ugeavisen Struer

Passagertal i bund: Vil sende busrute i garage

Ugeavisen Struer

Medlemmerne har nu valgt ny ledelse

Ugeavisen Struer

Musik i kirke ved solnedgang

Ugeavisen Struer

Ane Kathrine slår et slag for urterne - og du må gerne besøge hendes mojitohave

Ugeavisen Struer

Per Odgaard stopper som musikskoleleder i Struer

Ugeavisen Struer

Holder ovnen varm: Bagerkæde fra Viborg har overtaget butik på Ølbyvej

Ugeavisen Struer

Hus på kæmpegrund ved fjorden kan blive til seks nye boliger

Ugeavisen Struer

Midtpunktet sparker ferien i gang

Ugeavisen Struer

Udvalg: - Intet tilskud til kystsikring til sommerhusejere på Thyholm

Ugeavisen Struer

Kulturkaravane kommer til Struer

Ugeavisen Struer

Hop du bare i havnen: Struer får nu et havnebad

Ugeavisen Struer

Manglende vind og tordenbrag udfordrede sejlere under kapsejlads

Ugeavisen Struer

Nadja boksede sin debutkamp for landsholdet

Ugeavisen Struer

Efter yogatræningen kan man se på kunst

Ugeavisen Struer

Bjarne har genåbnet lukket butik i Struer

Ugeavisen Struer

Ny budrunde: Kommunen forsøger igen at sælge nedlagt plejehjem

Ugeavisen Struer

En Google-søgning på ordene 'lyd' og 'investor' førte til Struer: Dorte opdagede en verden langt fra sure mediechefer i København

Ugeavisen Struer

Endelig kunne ældre spise sammen

Annonce