Annonce
Ugeavisen Svendborg

100.000 kroner til sydfynske foreninger

Årets sydfynske modtagere af donationer fra Rise Sparekasse. Foto: Michael Thorbjørnsen
Rise Sparekasse uddeler 450.000 kroner til 72 foreninger med 11.638 medlemmer - 100.000 kroner uddelt på Sydfyn.

Svendborg: Rise Sparekasse har igen i år valgt at uddele pengegaver til lokale foreninger - i alt 72 foreninger med i alt 11.638 medlemmer fordelt på Ærø samt Syd- og Vestfyn kan nu glæde sig over en donation.

- I forbindelse med dette års gaveuddeling har Rise Sparekasse valgt at hæve beløbet til 450.000 kroner, der skal fungere som en håndsrækning til gode lokale formål, siger direktør Bjarne V. Nielsen i en pressemeddelelse, hvor han uddyber:

Mikkel Jenkov modtog på vegne af Det Fynske Slagtøjsakademi en donation på 6500 kroner af filialdirektør Linda Kongstad. Foto: Michael Thorbjørnsen

- Vi har et brændende ønske om at understøtte de lokale initiativer og ildsjæle, der hjælper med at forstærke regionen og medvirke til liv og udvikling i vores lokalområder. Vi gør vores allerbedste for at støtte klub- og foreningslivet bredt på Ærø samt Syd- og Vestfyn og på tværs af aktiviteter - specielt i denne tid, hvor mange klubber og foreninger har haft det vanskeligt coronanedlukningerne.

Annonce

- Det betyder meget for os, at vi kan bidrage positivt ude i lokalsamfundet. Vores gaveuddeling er derfor helt central i det arbejde – idet vi giver noget igen til den region, vi bor og lever i, siger bankdirektøren.

Thomas Sjølander, daglig leder, og Karen Maigaard, formand for Danmarks Kostumarium, som modtog en donation på 8000 kroner til køb af giner og podier til årets udstilling af kostumer. Foto: Michael Thorbjørnsen

I Svendborg og omegn er 14 foreninger med i alt 1676 medlemmer blevet udvalgt blandt de mange ansøgere.

- Vi er både utroligt glade og stolte af, at så mange foreninger har søgt vores gaveuddeling igen i år. Det viser, hvor engagerede vores foreninger er, og hvor meget de brænder for, at der fortsat skal være aktiviteter og tilbud til lokalområdet.

Charlotte Oliver modtager en donation på 6000 kroner af filialdirektør Linda Kongstad. Foto: Michael Thorbjørnsen

- Alle ansøgninger er nøje gennemgået, og selvom vi gerne ville, så kan vi desværre ikke tildele midler til alle de gode formål, men opfordrer alle til at søge næste års gaveuddeling, slutter Bjarne V. Nielsen.

Formand Frede West og Hans Raae Andersen fra Ransxausminde Bådelaug modtager en donation på 6000 kroner af filialdirektør Linda Kongstad. Foto: Michael Thorbjørnsen

De fik donationer

Danmarks Kostumarium- Ej blot til lyst: Tilskud til køb af giner og podier til årets udstilling af kostumer, 8000 kroner.

DcH Sydfyn: Agility redskaber,  6000 kroner

Det Fynske Slagtøjsakademi: 12 Stk. Fun Generation Led Quad lamper inklusive tasker/remote/kabler, 6500 kroner

Foreningen Forum 5762: Omkostninger ved at opbygge og drive et Frivillighedskorps i Station 5762 - fællesskabets hus. Tilskuddet vil blive anvendt til at understøtte de frivilliges brug af huset, herunder dækning af udgifter til opvarmning, el, kaffe, kommunikation m.m, 8500 kroner.

Foreningen Skonnerten Meta: Restaurering af Danmarks ældste skonnert, 8000 kroner.

Foreningen til bevarelse og udnyttelse af Bundkeranlægget ved Gymnastikhøjskolen i Ollerup: PR for at fremme kendskabet til bunkeren, 7000 kroner.

Humble Egnens Kultur Og Borgerforening (HEKOB): Legeplads i Humble by, 10.000 kroner.

Midtfyns Volleyballklub: Sommercamp i skolernes sommerferie, 8000 kroner.

Rantzausminde Bådelaug: Grill til legepladsen/grillpladsen, 6000 kroner.

Sallinge Beboerforening: Vil bygge et hus til den ca. 100 år gamle nyrenoverede brandsprøjte. Huset skal fungere som mini-forsamlingshus, pauseplads for turister og byens unikke historie skal fortælles gennem billeder og plancher, 6000 kroner.

Skårup Bowling: Udstyr til ungdomsafdelingen, 6000 kroner.

Svendborg Roklub: Ro-ergometer til sports- og motionsroning, 10.000 kroner.

Thurø Gymnastik: Tilskud til afholdelse sommercamp samt støtte til indkøb af fun battle sæt, 6000 kroner.

Værestedet Møllen: Nyt kølefryseskab, 4000 kroner.



Annonce
Ugeavisen Svendborg

Jubilæumsudstilling: 150 år med fattiggården

Annonce
Ugeavisen Svendborg

Anerkendt og prisvindende violinist gæster Giant Steps

Annonce
Ugeavisen Svendborg

Først afviste kommunen samarbejde om sorggrupper: Nu bliver lærere klædt på til at håndtere børn og unges sorg

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Merci til Dorte: Jobkonsulent overrasket med blomster og chokolade

Ugeavisen Svendborg

Anmelderrost publikumssucces vender tilbage til Svendborg

Ugeavisen Svendborg

TorsdagsTanker: Bliv klogere på naturens vilde ingredienser med Thomas Laursen

Ugeavisen Svendborg

Forårskoncert med Gospelkoret Arise og band

Ugeavisen Svendborg

Fem heldige vindere - og deres gæster - skal til koncert med Simone Tang

Ugeavisen Svendborg

Alt det, vi skal genlære efter corona-pandemien

Ugeavisen Svendborg

Halberg frikøber Helge: Det bliver gratis at opleve Svendborg fra søsiden under Landsstævnet

Ugeavisen Svendborg

Flere billetter til Høje Bøge Open Air på højkant: Her er vinderne

Ugeavisen Svendborg

2.d plantede blomster hos elforsyningen og lærte om truede insekter

Ugeavisen Svendborg

Re-Choir inviterer til rytmisk forårskoncert

Annonce