Annonce
Ugeavisen Svendborg

1879 børn skal samle affald i Svendborg

1879 skolebørn i Svendborg Kommune er klar til at samle affald i næste uge. Pr-foto: Danmarks Naturfredningsforening
Når Danmarks Naturfredningsforenings årlige affaldsindsamling løber af stablen i uge 15, bliver det med stor opbakning fra de danske skoler og institutioner. I Svendborg Kommune skal 1879 børn ud i det fri for at indsamle andres efterladte skrald.

Svendborg: Der er lagt op til den helt store forårsrengøring, når tusindvis af danskere om få uger trækker udendørs for at luge ud i de store mængder affald, der ligger og flyder. Affaldsindsamlingen er lige om hjørnet, og i år er det med deltagelse af 1879 børn fra skoler og institutioner i Svendborg Kommune.

Det er skoleledere, lærere, pædagoger og dagplejere, der har meldt deres elever og børn til årets affaldsindsamling. På landsplan skal i alt 137.000 børn ud at samle skrald i løbet af skoleugen 12.-16. april.

Og det er overraskende mange, lyder det fra Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Annonce

- Det er fantastisk, at så mange børn er tilmeldt Affaldsindsamlingen i år, og vi er positivt overraskede over den massive opbakning fra skolerne og institutionerne – især efter flere måneder med nedlukning og fjernundervisning. At lærerne og pædagogerne prioriterer at sætte affald på skemaet, vidner om, at affaldsindsamling er en god måde at kombinere læring og social trivsel. På Affaldsindsamlingen lærer børnene på en konkret måde, at vi skal passe godt på naturen og miljøet, samtidig med at de får en god naturoplevelse sammen med deres kammerater, siger hun i en pressemeddelelse.

Fokus på takeaway-affald

Hvert år indsamler Danmarks Naturfredningsforening oplysninger om, hvor mange kilo affald og hvor mange dåser, der er blevet samlet på Affaldsindsamlingen. I år bliver børnene også bedt om at tælle kaffekopper, pizzabakker, og hvad de ellers finder af takeaway-emballage.

På årets Affaldsindsamling sætter Danmarks Naturfredningsforening nemlig fokus på de mange former for takeaway-affald, der desværre bliver smidt på gaden, i grøftekanten og i naturen.

Ikke alene skal det afdække problemets omfang – optællingen har samtidig et pædagogisk sigte.

- Et sugerør og et sammenkrøllet burgerpapir i grøften ser måske ikke ud af meget i forbifarten. Men det gør indtryk, når affaldsposerne pludselig er fyldt med takeaway-emballage, og man bliver opmærksom på, hvor meget der egentlig ligger derude, siger Maria Reumert Gjerding.

Annonce

Hylder affaldsheltene

Når skoleelverne har været ude at samle ind, er der ikke kun spænding om, hvor meget affald de har fundet. Efter indsamlingen kan de tilmeldte skoler også kåre deres helt egen affaldshelt. Det kan f.eks. være eleven, der hjalp de andre med at slæbe, eller eleven, der skabte ekstra godt humør til indsamlingen.

Når børnene har været i marken i løbet hverdagene, følger de voksne trop i weekenden.

Lørdag d. 17. og søndag d. 18. april kulminerer Affaldsindsamlingen, når foreninger, idrætsklubber, privatpersoner m.fl. afholder lokale indsamlinger i hele landet.

Danmarks Naturfredningsforening forventer, at op mod 30.000 danskere vil samle ind henover weekenden.

Affaldsindsamlingen

Affaldsindsamlingen er Danmarks Naturfredningsforenings årlige indsamling af affald.

Affaldsindsamlingen har været afholdt siden 2006.

Årets affaldsindsamling løber af stablen i uge 15, hvor børn fra skoler og daginstitutioner samler ind i hverdagene 12.-16. april, mens de voksne følger trop i weekenden 17.-18. april.

Efter indsamlingen registrerer indsamlerne deres affald hos Danmarks Naturfredningsforening, der herefter laver en opgørelse over, hvor meget der er blevet fundet.

I 2020 blev der fundet 53.000 kilo affald – heriblandt 3300 mundbind.

I år sætter indsamlingen fokus på takeaway-emballage. Derfor bliver indsamlerne bedt om at angive, hvor meget takeaway-affald de finder.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Svendborg

Biodiversitet og trafiksikkerhed cykler side om side

Annonce
Annonce
Ugeavisen Svendborg

Musikværtshus med ny ejer: Rasmus overtager Rasmus

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Gyldne dråber: Guld til Holm

Ugeavisen Svendborg

Giant Steps klar med sæsonens første koncert

Ugeavisen Svendborg

SIMAC slår rekord: Martime aspiranter flokkes til Svendborg

Ugeavisen Svendborg

Ugens kommentar: Hundetræning giver pote

Ugeavisen Svendborg

Tapas, tango og fortælling: Broholm forvandles til Buenos Aires

Ugeavisen Svendborg

Arier i vandkanten og under åben himmel

Ugeavisen Svendborg

Nye film i Scala: Film om Blixen efter Afrika - historien om en mester og hendes lærling

Ugeavisen Svendborg

Inkluderende fællesskab i varme skær af byens lygtepæle

Ugeavisen Svendborg

Ung frisør i ny rolle

Ugeavisen Svendborg

Brevkassen: - Jeg falder for spændende mænd - men det ender med psykisk og fysisk vold

Ugeavisen Svendborg

Musikskole står klar til ny sæson: Peder Most Garden opruster med tre nye undervisere

Ugeavisen Svendborg

Hesselager sportsuge klar med program

Ugeavisen Svendborg

Fællesklang: Væk byen til live med sang

Ugeavisen Svendborg

Havnens frie fugle: Udstilling går bag om drømme i et råt miljø

Ugeavisen Svendborg

300 hektar skov skal øge biodiversiteten i Svendborg Kommune

Ugeavisen Svendborg

Verdensmål lokalt og globalt

Ugeavisen Svendborg

Indvielse af ny skolebygning

Ugeavisen Svendborg

Verdensmester i badminton spiller nu tennis i Svendborg

Ugeavisen Svendborg

Tillykke med de to år

Ugeavisen Svendborg

Brætspilscafé på biblioteket

Ugeavisen Svendborg

Bjæf og knurren i hundeforening: Instruktører kapper hundesnoren og danner ny forening

Annonce