Annonce
Ugeavisen Svendborg

20 år som selvstændig og 50 år på dåbsattesten

Gitte Rasmussen, her med manden Bjarne Rasmussen, fylder den 10. marts 50 år - og ugen efter, den 17. marts, er det 20 år siden. hun overtog Færgekiosken. Hun er i dag også forpagter af Christiansminde Is og Minigolf. Privatfoto
Gitte Rasmussen, som den 10. marts fylder 50 år, overtog for 20 år siden Færgekiosken - i dag er hun også forpagter af Christiansminde Is og Minigolf.
Annonce

Svendborg: Den 10. marts 2000 fyldte Gitte Rasmussen 30 år, og ugen efter, den 17. marts 2000, overtog og åbnede hun og gemalen, Bjarne Rasmussen, Færgekiosken ved den runde lystbådehavn på Færgevej i Svendborg. Plusser man tallene med 20, betyder det jo, at Gitte Ramussen snart fylder 50 år, og at et jubilæum i Færgekiosken er nært forestående.

Selvom Gitte Rasmussen kan fejre 20-året for overtagelsen af Færgekiosken, så har hun "kun" haft sin gang på Færgevej i 15 år.

Gitte Rasmussen servicerede og hyggede således om kunderne frem til 2006, hvor hun i stedet fik ansættelse i først Kvickly City og herefter i TDC's butik i Møllergade.

- Jeg manglede og savnede dog den tætte kontakt med kunderne i Færgekiosken, så da den blev ledig igen i 2011, slog jeg til, fortæller hun i en pressemeddelelse.

I 2015 fik Gitte chancen for en satelit-afdeling på Thurø Camping. Dette blev dog kun til èn sæson.

Et par år senere, i 2017, opstod så endnu en mulighed, da Christiansminde Is og Minigolf havde brug for en ny forpagter. Gitte Rasmussen fik forpagtningen og har de seneste tre sæsoner haft sin daglige gang her, mens Bjarne Rasmussen har styret Færgekiosken.

- Jeg har gennem årene oplevet børn blive voksne, og nu kommer de gerne tilbage med deres egne børn. Jeg oplever også at blive forkælet af mine kunder: Det kan være med hjemmebag, en blomst, en nisse eller kunder, der lige skal vise sin nyfødte frem, eller den nye bil - eller Peter på fem år, der har lært at cykle uden støttehjul. Alle disse oplevelser varmer mit hjerte, og jeg sætter stor pris på den tillid, vi vises, og vi takker for hver og én, skriver hun i pressemeddelelsen.

Dagene markeres tirsdag den 10. marts i Færgekiosken for forretningsforbindelser og kunder fra 14-17, hvor der selvfølgelig vil være lidt godt til ganen.

Den 14. marts fejres fødselsdagen ved en privat fest for familie og venner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Ny bykunst i gaderne

Annonce