Annonce
Ugeavisen Svendborg

25 år med hudpleje: Rikke har hang til ny viden

Rikke Møller kan fredag den 11. juni fejre 25 års jubilæum som selvstændig kosmetolog. Foto: Michael Thorbjørnsen
Selvom kosmetolog Rikke Møller i 25 år har stået bag hudplejeklinikken BodyGuide, er klinikken og Rikke Møller selv hele tiden i udvikling.

Svendborg: - Jeg kan lige klemme en tid ind torsdag, men kun 15 minutter, siger Rikke Møller, da Ugeavisen Svendborg kontakter hende for at aftale tid til et interview i anledning af hendes 25 års jubilæum som indehaver af hudplejeklinikken BodyGuide.

Meget symptomatisk for kosmetologen, som i sit arbejdsliv altid har haft fart på, og som altid har gang i nye projekter på klinikken og med at blive klogere i sit fag.

- Hudpleje er under konstant udvikling, for der kommer hele tiden nye metoder, bedre maskiner og nye produkter, ligesom vi som kosmetologer også skal udvikle os personligt og følge med tiden, så vi altid opfylder vores kunders behov og krav til den bedste behandling. Derfor har jeg gennem de seneste 25 år været på utallige kurser for at videreuddanne mig - og det fortsætter jeg da med, selvom klinikken i dag er veletableret, siger Rikke Møller.

Annonce

Huden kræver opmærksomhed

Hun har netop afsluttet en uddannelse som sundhedscoach og kostvejleder (med et 12-tal) og er i gang med et forløb, hvor hun ender op som style-coach.

- Jeg er meget nysgerrig af natur og har gennem årene altid haft et krav om, både til mine ansatte og mig selv, at vi skal være up-to-date på viden, så vi hele tiden kan tilbyde kunderne de nyeste og bedste løsninger - og ser vores kunder som en helhed.

- Kosten og vores livsstil betyder jo for eksempel en del for, hvordan vores hud ser ud. For fed mad giver uren huden, for meget sukker giver en slappere hud og for meget sol kan give rynker. Derfor fandt jeg det meget relevant at tage en uddannelse som kostvejleder, så jeg også kan fortælle mine kunder, hvordan de kan få en pænere hud gennem en eventuel omlægning af kosten og deres livsstil, forklarer Rikke Møller.

Rikke Møller glæder sig hver dag over udsigten over Mølledammen fra sin nye adresse i Møllergade. Foto: Michael Thorbjørnsen

Netop det at forebygge i stedet for behandlinger er noget, der ligger Rikke Møller på sinde, selvom hun i bund og grund lever af at udbedre skader.

- Allerede i 20-års alderen begynder huden at forfalde, og allerede her kræver den mere opmærksomhed og pleje, og som i alle andre tilfælde synes jeg, at det er er at foretrække at forbygge fremfor at helbrede. Selvfølgelig er der en udfordring i at helbrede, når skaden er sket, men livet er altså lettere, hvis man forebygger, siger Rikke Møller og kigger på uret, for næste kunde er snart på vej.

- Vi har på grund af coronanedlukningen meget travlt i øjeblikket - og der er faktisk en ventetid på lidt over en måned på en ledig tid. Selv om der er pres på BodyGuide i disse uger, så går vi ikke på kompromis med vores behandlinger, for kunderne har altid krav på ro og tid til professionelle behandlinger, pointerer hun.

Annonce

Storhedstid med ni ansatte

Rikke Møller etablerede sig første gang den 11. juni 1996 som selvstændig kosmetolog med klinik i Vejstrup. Et halvt år efter blev hun ansat hos kosmetolog Annie Bering i Gerritgade, og det store skridt kom, da hun et par år senere som selvstændig i Vestergade 1 åbnede  BodyGuide - frisør, negle og hudplejeinstitut med på et tidspunkt ni ansatte.

For 14 år siden købte hun så en ejendom på torvet og indrettede her et nyt hudplejehus.  Ejendommen er nu sat til salg, og Rikke Møller og BodyGuide flyttede ved årsskiftet til Møllergade.

Rikke Møller, her i 2004, da hun havde klinik i  Vestergade 1. Arkivfoto

- Min butik og klinik på torvet var fordelt over fire etager, og trapperne gav flere af mine ældre kunder problemer, ligesom flere kunder havde svært ved at finde parkeringspladser tæt på klinikken. I Møllergade får jeg godt nok mindre plads, men til gengæld er der mere ro samt masser af gratis p-pladser både foran og bagved lokalerne, som er i et plan og altså uden trapper.

Desuden glæder hun sig hver dag over en ny og bedre udsigt, for den nye klinik ligger lige foran Mølledammen.

Rikke Møller, som bor i Skårup med sin mand og halvvoksne dreng, har i dag tre ansatte, og jubilæet markeres med en række gode tilbud i dagene omkring jubilæumsdagen den 11. juni.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Svendborg

Toner fra Tårnet: Sommer med kærlighed, håb og drømme

Annonce
Annonce
Ugeavisen Svendborg

Hvad ved du om Delle?

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Svendborg Ghostwalk: Gåsehud og genfærd på gåtur

Ugeavisen Svendborg

Eeg og Fonnesbæk jazzer i gårdhaven

Ugeavisen Svendborg

Sommer er vandhundens paradis, eller?

Ugeavisen Svendborg

Små stjerner tumlede rundt

Ugeavisen Svendborg

Nye film i Scala: Michelin-stjerner, myreprinsesser, og megahurtige biler

Ugeavisen Svendborg

På fredag åbner Coop365 i Svendborg

Ugeavisen Svendborg

Yngre jazzløver brøler med Giant Steps

Ugeavisen Svendborg

Ugens kommentar: Hvor mange gange spiser du din mad?

Ugeavisen Svendborg

Lokale skoler tænker nyt: Der skal mere virkelighed ind i undervisningen

Ugeavisen Svendborg

Fysioterapi med padelbane i baghaven

Ugeavisen Svendborg

Genbrug: Nu kan du også sortere mad- og drikkekartoner til genanvendelse

Ugeavisen Svendborg

Futtog tager første tur efter renovering

Ugeavisen Svendborg

20.000 kroner til seniorer

Ugeavisen Svendborg

Har du overvejet Botox? Nu har du muligheden på Sydfyn

Ugeavisen Svendborg

Alt det usagte: Familiehemmeligheder på museum

Ugeavisen Svendborg

Skoleelever på to hjul: Søfart på cykel

Ugeavisen Svendborg

Donation til flagallé

Ugeavisen Svendborg

Kreative kvinder i nye rammer

Ugeavisen Svendborg

Lån og prøv en elbil i to dage

Ugeavisen Svendborg

Piberøg på Sydfyn i 20 år

Ugeavisen Svendborg

Naturklummen: Midsommer, hvidtjørne og hvide nætter

Annonce