Annonce
Ugeavisen Svendborg

260 skoleelever til opfinderfinale

Sidste år løb Rantzausminde Skole med førstepræmien i lokalfinalen i Projekt Edison. Foto: Allan Lindy
Fredag den 30. oktober er der online lokalfinale i Projekt Edison i samarbejde med Fremtidsfabrikkerne.
Annonce

Svendborg: Fredag den 30. oktober finder lokalfinalen i opfinderkonkurrencen Projekt Edison sted. I år bliver det dog i en online version på grund af corona.

Projekt Edison er en landsdækkende opfinderkonkurrence for elever i 6. og 7. klasse, og i Svendborg er projektet et samarbejde mellem Social- og Indenrigsministeriet, Fonden for Entreprenørskab, Svendborg Kommunes skoleområde og Fremtidsfabrikkerne.

De cirka 260 elever, der deltager til lokalfinalen i Svendborg, går på henholdsvis Rantzausminde Skole, Stokkebækskolen og Nymarkskolen og er fordelt på 65 hold. De har alle arbejdet med deres kreative evner for at udvikle nye, spændende og innovative ideer under temaet ”Min hverdag i Fremtiden”, oplyses det i en pressemeddelelse.


Med Svendborgs idérigdom og dygtige skoleelever er jeg sikker på, at vi får mange spændende og skarpe bud på årets tema.

Henrik Nielsen


Som afslutning på Projekt Edison afholder skoleområdet og Fremtidsfabrikkerne den samlede lokalfinale, hvor eleverne præsenterer deres projekter for en række dommere. De fire bedste hold går videre til landsfinalen, som afholdes online torsdag d. 19. november af Fonden for Entreprenørskab som en del af en større onlinefestival.

Annonce

Forventer skarpe bud

Samarbejdet mellem Fremtidsfabrikkerne og skoleområdet er helt i tråd med Svendborg Kommunes uddannelsespolitik, der blev vedtaget i juni 2019, der bl.a. har fokus på at styrke kreativ innovation og iværksætteri, samt styrke samarbejdet på tværs af sektorer.

- Det glæder mig meget, at vi i år kan samle endnu flere elever omkring Projekt Edison, som bidrager til en anvendelsesorienteret undervisning. Med Svendborgs idérigdom og dygtige skoleelever er jeg sikker på, at vi får mange spændende og skarpe bud på årets tema ”Min hverdag i Fremtiden”, siger udvalgsformand for Børne og Ungevalget, Henrik Nielsen, i pressemeddelelsen.

Sidste år var lokalfinalen en festdag på Fremtidsfabrikkerne i Svendborg for den gang cirka 200 skoleelever. I år bliver lokalfinalen som nævnt en online version, hvor skolernes egne lokaler er i spil, og hvor vinderne kåres fra Fremtidsfabrikkerne af borgmester Bo Hansen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

10 år med rock'n'roll

Ugeavisen Svendborg

Poesi i haven

Ugeavisen Svendborg

Julemærker i bycentret

Ugeavisen Svendborg

Kor i nye klæder

Ugeavisen Svendborg

Trine tilbage til rødderne

Annonce