Annonce
Ugeavisen Svendborg

34.692 stemmer fordelt - vinderne klar til kåring

Sporten vandt i Best of Svendborg i 2018, men stryger de til tops igen i år - svaret får vi på lørdag.
Annonce

Stemmerne er talt sammen, vinderne fundet, statuetterne står klar og den røde løber er klar til at blive rullet ud.

På lørdag den 16. november kulminerer små tre måneders Best of Svendborg-kampagne, når 280 gæster klokken 18 træder ind på Hotel Svendborg til årets Awardshow, som byder på buffet, musikalsk underholdning og overrækkelse af priser i 13 kategorier. Og aftenen slutter ikke her, for efter showet er der afterparty på Gastropub Børsen, hvor aftenens gæster og årets nominerede, der har købt billet, kan feste videre.

Best of Svendborg 2019 begyndte i september, hvor knap 5000 læsere tog sig tid til at indstille deres favoritter indenfor detailhandel, erhverv og kultur. Herefter udvalgte en uvildig jury bestående af Ugeavisen Svendborgs læsere i hver af de 13 kategorier fem nominerede på baggrund af antallet af indstillinger og de begrundelser, der fulgte med.

Fra den 22. oktober til den 1. november kunne alle så stemme på de nominerede, og vi har nu et overblik over tallene - og vi ved præcis, hvor mange stemmer den enkelte butik, spisested eller virksomhed har fået. Min mund er selvfølgelig lukket med syv segl, så spændingen holdes intakt til det store Awardshow, men her er lidt fakta fra afstemningen.

Der blev givet ikke mindre end 34.692 på de 60 nominerede i de 12 kategorier, der var til afstemning ("Årets Ildsjæl" vælges af Ugeavisen Svendborg uden afstemning).

Jeg kan dog røbe så meget, at der i en kategori var tale om en overbevisende stor sejr, at der i en anden kategori var tale om næsten dødt løb, mens der i tre kategorier var forholdsvis få stemmer mellem flere af de nominerede. I de sidste kategorier var der tale om forholdsvis "overbevisende" sejre - og så røber jeg ikke mere om den sag, punktum.

Lørdag aften klokken 19.45 overrækkes den første pris. Kort tid efter vil vi, hvis teknikken er med os, på www.uas.dk og Ugeavisens side på Facebook offentliggøre vinderen med vinderfoto, ligesom vi selvfølgelig så hurtigt vi kan, løbende vil fortælle, hvem der vinder i det øvrige kategorier. Den sidste pris overrækkes cirka 21.50.

I næste uge avis har vi naturligvis stort fokus fra aftenen. Her præsenterer vi over cirka 12 sider alle vinderne, der er masser stemningsfoto fra aftenen, ligesom vi selvfølgelig har en fotograf placeret ved den røde løber.

Sidste år blev der i øvrigt afgivet knap 28.000 stemmer på de dengang lidt færre nominerede, her havde vi ni kategorier. På Ugeavisen er vi yderst tilfredse med interessen, for sammenligner man med antallet af indstillinger og stemmer i andre byer, som også har Best of-kampagne, så ligger Svendborg helt i top, når man tager indbyggertallet med i ligningen.

Tallene viser - igen, at vi her i Svendborg og på Sydfyn har en stor interesse for det lokale liv, og at vi gerne støtter og bakker op om de de lokale butikker, virksomheder og ildsjæle.

Den modtagelse og den opbakning, Best of Svendborg fik i premiereåret i 2018 og her i 2019 har ganske enkelt været overvældende - tak for det!

Michael Thorbjørnsen.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Kunstner viser rundt

Ugeavisen Svendborg

VM-bord til Sydfyn

Annonce