Annonce
Ugeavisen Svendborg

- Andre hænger kunst på væggen, jeg hænger kunst på mig selv

- Tatoveringerne er mine egne små og private fortællinger, og alle er nøje udvalgt, så det er de færreste, jeg har fortrudt, fortæller musikeren Nicolaj Jul. Foto: Michael Thorbjørnsen
Musikeren Nicolaj Jul mener, at tatoveringer er en anden måde at udtrykke sig på.
Annonce

Navn og beskæftigelse:

Nicolaj Jul, 37 år, født, opvokset og bosat i Svendborg. Musiker og sangskriver i bandet Grusom, men også med soloprojekter. Arbejder som piercer i Oceans Ink i Møllergade, er mountainbike-instruktør og går snart i gang med en uddannelse som personlig træner.

Første tatovering:

Den fik jeg på Midtfynsfestivalen i 1999, da jeg var 17 år.  Det var egentligt ikke noget stort ønske, men jeg havde da gået og spekuleret på, om jeg ikke en dag skulle have en tattoo.

Nicolaj Jul kan i år fejre, at det er 20 år siden, han fik sin første tatovering. Siden er 50 nye kommet til - og flere er på vej. Foto: Michael Thorbjørnsen

På pladsen kom jeg en dag forbi en tatovør, og da jeg havde lidt ekstra penge på lommen, tog jeg spontant en beslutning. Jeg fik lavet en såkaldt tribal tattoo, som er sorte streger i et mønster, og som dengang var meget populære. Denne tatovering har jeg i dag fået dækket, da den ikke passer stilmæssigt med de andre tatoveringer, jeg siden har fået.


Det handler vel om, at jeg i bund og grund synes, at tatoveringer er smukke, og fordi jeg måske har et behov for at skille mig ud fra mængden.

Nicolaj Jul


Dengang var jeg dog glad for den, og den motiverede mig til i de kommende par år at få yderligere to-tre mindre tatoveringer.

Nicolaj Jul er musiker og sangskriver, hvilket nogle af hans tatoveringer også fortæller. Foto: Michael Thorbjørnsen

Hvorfor så mange?:

Da jeg i 2003 flyttede til København, fik jeg en bekendt, der arbejdede som piercer hos en tatovør. Jeg blev en del af miljøet, og en ny verden åbnede sig for mig. Det viste sig jo, at fordommene selvfølgelig var forkerte, for det var og er jo ikke kun kriminelle typer og sømænd, der får lavet tatoveringer, men alle typer af mennesker, og jeg begyndte samtidig at forstå og lære, at tatoveringer er en fascinerende kunstart med mange forskellige udtryk.

Jeg så, at tatoveringer kunne være en smuk måde at udsmykke sin krop - og en anden måde at udtrykke sig på, så her gik jeg for alvor i gang med at pryde min krop med tatoveringer. Jeg har i dag 50 tatoveringer på kroppen.

Det er lidt svært at forklare, men det handler vel om, at jeg i bund og grund synes, at tatoveringer er smukke, og fordi jeg måske har et behov for at skille mig ud fra mængden. Jeg er min egen herre og er på en måde glad for ikke at være og ligne alle andre.

Det er ikke sådan, at jeg glæder mig til at få lavet tatoveringerne, for det gør mildest talt pisse ondt, men jeg nyder dem efterfølgende. Andre køber kunst, de hænge op på væggene, mens jeg på en måde hænger kunsten op på mig selv. Tatoveringerne er mine egne små og private fortællinger, og alle er nøje udvalgt, så det er de færreste, jeg har fortrudt.

Jeg ved godt, at nogle mennesker kan blive lidt skræmt og usikre, når de ser en mand med så mange tatoveringer og piercinger, så jeg prøver ofte at udsende signaler, der går imod fordommene. Jeg er således altid den første til at rejse mig for en ældre dame i bussen, så hun kan få mit sæde. Dét ligger for det første naturligt for mig at være en flink fyr, men det er også fedt, at folk bagefter tænker, at jeg da, selvom jeg har tatoveringer, er et rart og godt menneske - og det er vel det vigtigste?

Min favorit:

Jeg er mest glad for min store tatovering på mit bryst. Jeg var i min tid i København, hvor jeg boede i to år, fascineret af den mere old-school sømandsstil. Tatoveringen, som er lavet i 2004 af en tatovør med navnet Franz Jäger, viser et skib, der synker, og den har så mange fine små detaljer, som jeg her, 16 år efter, stadig kan frydes over.

Næste tatovering:

Jo, jo, jeg skal have flere og har da planer, men det er jo lidt smådyrt at få lavet tatoveringer, så de kommer ikke lige som perler på en snor. 80 procent af mine tatoveringer er lavet under min tid i København, da jeg her, fordi jeg både kendte flere tatovører, og fordi jeg hjalp dem i deres arbejde, fik dem lavet til meget fordelagtige priser.

Men der er en tatovør hos Oceans Ink, Andrea, der laver nogle vildt flotte tatoveringer, og hun skal på mit skinneben lave en tattoo med to møl med spredte vinger.

Desuden har jeg stadig en bar ryg med plads til mange tatoveringer, og her har jeg et lidt større projekt: Jeg vil her have lavet portrætter af medlemmer fra Club 27, som er en betegnelse af store musikere, som alle døde i en alder af 27 år, blandt andre Janis Joplin, Jim Morrison, Kurt Cobain og Amy Winehouse.

Jeg tror, at jeg også i mine år fremover vil få lavet nye tatoveringer, for det handler ikke om alder for mig, men om glæde og nydelse. I Oceans Ink, hvor jeg arbejder, havde vi i løbet af sommeren to kvinder på +70, som skulle have lavet tatoveringer, og det synes jeg bare er så sejt og friskt.

Da håret var længere og mere fyldigt: Nicolaj  Jul i rollen som forsanger i bandet Grusom. Arkivfoto



Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Ny bykunst i gaderne

Annonce